Spring til indhold
Forside

Nyhed

3 ting, Lavinia har lært fra LinkedIn Learning

LinkedIns e-kursus om at bruge LinkedIn som studerende er gratis og meget nyttigt for dig, hvis du vil udforske LinkedIn og dets mange muligheder. Lavinia har selv prøvet det, og her deler hun nogle af de ting, hun har lært af det.

Nyhed

3 ting, Lavinia har lært fra LinkedIn Learning

LinkedIns e-kursus om at bruge LinkedIn som studerende er gratis og meget nyttigt for dig, hvis du vil udforske LinkedIn og dets mange muligheder. Lavinia har selv prøvet det, og her deler hun nogle af de ting, hun har lært af det.

"Som studerende kan man have en tendens til at tro, at LinkedIn er en platform dedikeret til professionelle, der allerede har en karriere. Men det er langt fra sandheden – LinkedIn er et fantastisk værktøj for studerende, uanset deres erfaring," siger Lavinia. "At bruge det effektivt kan hjælpe dig med at få et studiejob, praktik eller endda dit drømmejob efter afslutningen af din uddannelse."

E-kurset giver dig et 360 graders overblik over LinkedIns styrker, hvorfor du skal bruge det, hvordan du opretter din profil og styrker den, og ikke mindst hvordan du opbygger dit LinkedIn-netværk.

Lavinia-Elena Antonescu

Her er nogle tips til at bruge LinkedIn som studerende, baseret på Lavnias erfaringer fra e-kurset:

  1. 1

    Byg en stærk profil

    "Det er ikke nok blot at oprette en LinkedIn-profil – for at blive bemærket, skal du opbygge en stærk profil. Du bør inkludere et professionelt billede, en overskrift og et resumé, der beskriver din situation, færdigheder og interesser.

    En anden vigtig ting at være opmærksom på er at bruge de rigtige søgeord, som folk måske leder efter på LinkedIn. Brug af de rigtige keywords kan hjælpe dig med at blive bemærket af headhunters og andre mennesker, der ønsker at komme i kontakt med dig."

  2. 2

    Opbyg dit LinkedIn-netværk

    "Når du har oprettet din profil, kan du komme i kontakt med folk og lære om nye muligheder. Et stærkt fagligt netværk kan give dig stor indsigt, rådgivning, viden og åbne døre for jobmuligheder.

    Når du sender en forespørgsel ud, er det et godt råd at personliggøre budskabet ved at udtrykke din interesse for deres arbejde eller nævne noget, I har til fælles.

    Desuden er LinkedIns Alumni Tool en fantastisk måde at finde personer og karrieremuligheder fra folk, der har gået på samme universitet som dig."

  3. 3

    Brug LinkedIn på daglig basis

    "Når du opretter forbindelse til andre, deltager i grupper og følger virksomheder bliver dit LinkedIn-feed fyldt, og du bliver opdateret med nyheder. Det giver dig mulighed for at se potentielle jobs og arrangementer eller kurser, som du kunne være interesseret i.

    Udover at finde job og praktikpladser giver LinkedIn dig mulighed for at dele indhold. Det kan give værdi til dit netværk, fange opmærksomhed og styrke dit digitale footprint eller personlige brand."

Er du endnu ikke overbevist?

Tag LinkedIn Learning for Students e-kursus for at lære hemmelighederne bag, hvordan du får mest muligt ud af platformen. Det vil give dig værdifuld indsigt i, hvordan du opbygger dit professionelle netværk og starter din karriere.

Om Lavinia Antonescu

  • Alder: 28 år
  • Education: Culture, Communication & Globalization på AAU i Aalborg
  • Semester: 10. semester