Spring til indhold
ForsideVejledning

Elitesport og studier

Ønsker du at kombinere elitesport og uddannelse? Så står Nordjysk Elitesport klar til at hjælpe dig.

Elitesport og studier

Ønsker du at kombinere elitesport og uddannelse? Så står Nordjysk Elitesport klar til at hjælpe dig.

På AAU har vi en lokal rådgivnings- og støtteordning for de studerende elitesportsudøvere og -trænere kaldet Nordjysk Elitesport.

Nordjysk Elitesport rådgiver og vejleder både potentielle og nuværende studerende elitesportsudøvere/-trænere om kombinationen af sport og uddannelse og hjælper med støtteordninger og fleksible løsninger i samarbejde med de enkelte studier. Nordjysk Elitesport kan f.eks. hjælpe med:

  • Rådgivning omkring muligheder og studievalg, og det at kombinere sport og uddannelse – herunder eksempelvis deltagelse i gruppearbejde
  • Rådgivning om og hjælp til dispensationer – eksempelvis flytning af eksamener eller afleveringsfrister
  • Tildeling af en ’buddy’ – en medstuderende, der tager og deler noter fra de forelæsninger, du går glip af grundet sporten
  • Lån af optageudstyr (diktafon eller webcam)
  • Tilrettelæggelse af individuel forlænget studieforløb, når det er afgørende nødvendigt

For at kunne blive optaget i Nordjysk Elitesport, skal du være udøver eller træner på højt nationalt eller internationalt niveau. Læs mere om Nordjysk Elitesport, optagelseskrav og ansøgning til ordningen på denne hjemmeside.  

Helena Rosendahl Bach om at studere ved siden af sporten

Du skal acceptere følgende cookiekategorier for at kunne se indholdet: Marketing

Helena Rosendahl Bach om at studere ved siden af sporten