Oplever du at blive vedvarende og systematisk krænket af en anden person, er der tale om mobning. Mobning kan udtrykkes direkte verbalt eller indirekte nonverbalt, som eksempelvis eksklusion, rygtespredning med videre.

Truende adfærd kan skabe frygt i dig. Det gælder uanset om den truende adfærd udtrykkes verbalt eller nonverbalt – eksempelvis som italesatte trusler eller truende kropssprog, hvor du bliver truet med at blive udsat for skade på dig selv eller andre.

Har du været udsat for vold/overgreb, hvor krænkeren bevidst har opført sig voldeligt og/eller respektløst? Vold og overgreb kan være fysisk i form af angreb mod kroppen, eller psykisk i form af nedsættende og krænkende adfærd både verbalt og nonverbalt.

Sexisme er diskrimination eller fordom på baggrund af dit køn, hvor du oplever at blive udsat for negativ særbehandling - fx upassende seksualiserede kommentarer og/eller berøringer på baggrund af stereotype opfattelser af dit køn.

Har du været udsat for chikane - dvs. vedvarende forfølgelse eller ondskabsfuldt drilleri med formål om at ydmyge, true eller diskriminere dig? Chikanering kan komme til udtryk i politisk-, religiøs-, etnisk-, og/eller sexchikane.

Har du været udsat for diskrimination? Altså en usaglig forskelsbehandling, som resulterer i, at du oplever at få en dårligere behandling end andre - eksempelvis som følge af: køn, race, hudfarve, politisk holdning, religion, handikap, seksuel orientering.

Oplever du gentagen, systematisk og uønsket forfølgelse eller overvågning, kan det betragtes som stalking. Stalking kan variere fra uger til flere år, ligesom den kan optræde både i fysisk og digital form.

AAU Studie- og trivselsvejledning tilbyder dig, inden for kort tid, en fortrolig samtale med en trivselsvejleder.

Vi sikrer, at du får talt dine oplevelser igennem i et fortroligt rum. Sammen finder vi ud af, hvilke behov og muligheder du har for den bedste vej videre frem.

Kontakt til AAU's trivselsvejledere
Book en samtale hos en trivselsvejleder

Du har også mulighed for at dele din oplevelse med din studieleder.

Oversigt over AAU's studieledere. 

På campus i Aalborg kan du, inden for få dage, få en samtale med en rådgiver fra Studenterrådgivningens fremskudte indsats på AAU.

Funktionen er blandt andet tiltænkt studerende, som har behov for en hurtig samtale, fordi de har været udsat for en alvorlig krænkelse eller har svær mistrivsel, men ikke har behov for akut hjælp.

Kontakt AAU Studie- og trivselsvejledning for henvisning til samtale med Studenterrådgivningen.

Har du som studerende akut brug for krisehjælp, kan du – alt efter behov – kontakte politiets krisehjælp (akut 112, ellers 114), egen læge eller lægevagten.

AAU-beredskab -  krisevagt

Ved alvorlig ulykke, brand eller anden nødsituation på AAU skal du, udover politiets 112-beredskab, også kontakte AAU-krisevagt:

AAL: tlf. 99 40 35 00
CPH: tlf. 99 40 36 00
ESB: tlf. 99 40 76 00

AAU's krisevagt hjælper bl.a. politiets 112-beredskab, når de ankommer til ulykkesstedet.

Har du brug for at bearbejde din krænkende oplevelse, kan du også bruge et af følgende eksterne samtaletilbud:

• Studenterpræsterne (efter aftale)
• Studenterrådgivningen (9-12)
• Headspace (12-18) 
• Den sociale skadestue (18-07)

Der gælder forskellige regler for krænkelser begået af studerende og ansatte.

AAU har fastsat en række ordensregler for de studerendes adfærd. Ordensreglerne fremgår af AAU’s disciplinærregler.

Find AAU’s disciplinærregler i AAU håndbogen.

Hvis du føler dig krænket af en ansat, skal du kontakte din studieleder.

Hvis en studerende overtræder AAU's ordensregler, og overtrædelsen kan dokumenteres, kan AAU rejse en disciplinærsag imod den studerende.

AAU vil derfor kunne rejse en disciplinærsag imod en studerende, der har udvist krænkende adfærd i tilfælde, hvor:

1. Den ansvarlige leder vurderer, at der er sket en overtrædelse af ordensreglerne
2. Det kan dokumenteres, at den studerende har overtrådt ordensreglerne
3. Overtrædelsen er foregået i AAU-regi eller i situationer, der kan sidestilles hermed, eller i tilfælde, hvor den studerende er eller burde være klar over, at adfærden kan få indflydelse på AAU’s funktion. 

Det vil ikke være tilstrækkeligt grundlag for at rejse en disciplinærsag, at en studerende føler sig krænket af en anden studerende. Og det vil altid være den ansvarlige leder, der i den enkelte sag vurderer, om der er sket en overtrædelse af ordensreglerne.

Hvis en sag rejses på baggrund af en henvendelse fra en studerende, vil henvendelsen indgå som dokumentation i sagen. Det betyder, at den studerende, som sagen er rejst imod, skal have adgang til og mulighed for at kommentere på henvendelsen.

Det er derfor ikke muligt at rejse en disciplinærsag på baggrund af en henvendelse fra en studerende, hvis den studerende ikke ønsker at henvendelsen skal indgå i sagen, eller hvis den studerende ønsker at være anonym.  

Hvis du har mistanke om, at der er sket en overtrædelse af AAU’s ordensregler, skal du derfor henvende dig til din studieleder. 

1. Den ansvarlige leder vurderer ikke, at adfærden er i strid med AAU's disciplinærregler

Der kan være tilfælde, hvor en eller flere studerende føler sig krænkede eller dårligt behandlede af andre studerende, men hvor den ansvarlige leder ikke vurderer, at der er tale om en overtrædelse af ordensreglerne.

2. Adfærden er ikke foregået i AAU-regi

Hvis adfærden ikke er foregået i AAU-regi, har AAU ikke beføjelser til at rejse en disciplinærsag, selvom adfærden overskrider AAU’s disciplinærregler. Disciplinærreglerne omfatter ikke forhold eller situationer mellem studerende, der foregår uden for AAU og i de studerendes fritid. Såfremt der er tale om overtrædelser af ulovlig karakter, anbefaler AAU, at den/de studerende kontakter politiet. 

3. Det er ikke muligt at dokumentere, at der er sket en overtrædelse af ordensreglerne

Det er AAU, der har bevisbyrden for, at ordensreglerne er blevet overtrådt.

Der kan derfor også være tilfælde, hvor det ikke er muligt at rejse en disciplinærsag, fordi der mangler dokumentation for overtrædelsen. Det kan fx være tilfælde, hvor den/de studerende, der anmelder forholdet, ønsker at være anonym, og der ikke foreligger anden dokumentation for overtrædelsen.

I så fald vil det ikke være muligt for den/de studerende, som anmeldelsen vedrører, at kommentere på forholdet, og derfor vil AAU ikke kunne rejse en disciplinærsag. 

Studielederen har tavshedspligt. Det betyder, at studielederen udelukkende må orientere den studerende, som sagen er rejst imod, om sagsbehandlingen og sagens udfald.

Hvis du henvender dig til studielederen, fordi du har mistanke om en overtrædelse af disciplinærreglerne, vil du derfor ikke blive oplyst om, hvorvidt der rejses en disciplinærsag eller om udfaldet af sagen.

Du har mulighed for at henvende dig til den ansvarlige leder fra din uddannelse. Det vil mange tilfælde være studielederen, der vurderer om der er tale om brud på ordensreglerne.

Find din studieleder her

Henvender du dig til din studieleder om en oplevet krænkelse, er din studieleder forpligtet til at undersøge sagen grundigt*. Studielederen skal være upartisk i sin undersøgelse af sagen og udvise diskretion overfor alle parter i sagen.

Det betyder, at både du og den/de øvrige involverede studerende vil blive inviteret til hver jeres fortrolige samtale. Til samtalen kan du medbringe en bisidder, som fx kan være en forælder eller ven.

Det er studielederen, der træffer afgørelse om, hvad der videre skal ske.

*Vær opmærksom på, at når du henvender dig om en oplevet krænkelse, kan du, af juridiske årsager, ikke forvente at:

• være anonym overfor den person henvendelsen drejer sig om
• få viden om, hvad der sker i sagen
• få indflydelse på sagens afgørelse

Har du oplevet en krænkelse på dit studieophold i udlandet eller i dit projektorienteret forløb er det ikke nødvendigvis din studieleder, du først skal inddrage.

Vi råder dig først til at undersøge, hvordan opholdsstedet håndterer krænkelsessager. Der vil som regel være en klar procedure for, hvordan sådanne oplevelser håndteres på stedet.

Studieophold i udlandet

Er du på studieophold i udlandet, opfordres du til at kontakte det lokale internationale kontor på uddannelsesstedet og Internationalt Kontor på AAU, som kan sparre med dig om den situation, du befinder dig i. 

Hvis du ønsker det, tager Internationalt Kontor på AAU gerne kontakt til kollegaerne hos partneruniversitetet, og hjælper også gerne med kontakt til dit studie.

Projektorienteret forløb i udlandet

Er du i projektorienteret forløb i udlandet, kan du kontakte din nærmeste leder eller en anden person, som du føler dig tryg ved på stedet, for sparring og handlemuligheder.

Kontakt desuden Internationalt Kontor på AAU for sparring om den situation, du befinder dig i. 

Husk også at gøre dit studie opmærksom på din situation.

Projektorienteret forløb i Danmark

Er du i projektorienteret forløb i Danmark kan du kontakte din nærmeste leder eller en anden person, som du føler dig tryg ved på stedet, for sparring og handlemuligheder.

Du har også mulighed for at kontakte din praktikkoordinator på din uddannelse.

Er du i tvivl om hvem du skal opsøge hjælp hos kan du kontakte din studieleder

• Reager, når du oplever krænkende adfærd – du skal ikke lære at leve med det.
• Dine reaktioner er helt normale. Det er sundt at udtrykke evt. angstfyldte eller underlige følelser.
• Tal med nogen, du stoler på. Beskriv over for personen, hvad du føler og tænker om det, der er sket.
• Stol på det du mærker og tænker, og lyt til, hvad dine nærmeste har at sige til din situation.
• Oprethold dine rutiner så vidt muligt. Bliv ved med at gøre de ting, du plejer – især ting, der gør dig glad.
• Så vidt muligt, hold humøret og modet oppe, og vær ekstra omsorgsfuld over for dig selv.
• Så vidt muligt, hold dig sund og rask, få din søvn, spis sundt, få motion, pas studiet, og vær social aktiv.
• Bliver du holdt udenfor, ikke hørt, får overskredet dine grænser, så øv dig i at sige fra, sige nej og træk dig. Det kræver styrke, mod og masser af øvelse at sige fra.
• Søg støtte og opbakning hos familie, venner, studiekammerater og trivselsvejledere.
• Vær opmærksom på dit helbred og vaner – spørg din læge, hvis du er i tvivl.