Spring til indhold

ITX Flex

Tag en demoeksamen

  1. 1

    Download ITX Flex ved at vælge den rigtige installation (Windows eller Mac) og følge installationsvejledningen.

  2. 2

     Åbn ITX Flex. Programmet laver nu et tjek for at se om alt er klart.

    Hvis du ser tre grønne flueben, er din PC klar og du kan klikke på Start eksamen. Du kommer nu til en loginside.

    Hvis du ser ét eller flere røde kryds i stedet for de grønne flueben, skal du afhjælpe problemet. Kontakt IT-support på 9940 2020 eller via din lokale servicedesk, hvis du har brug for hjælp.

  3. 3

    Under LOGIN taster du din personlige kode og klikker Fortsæt.

    • På en demoeksamen er koden H00000
    • På en rigtig eksamen finder du din personlige kode på prøven i Digital Eksamen

    Når du har gjort ovenstående, skal du vente i et minut, før du kan starte din demoeksamen. Efter dette minut, vil du se en rød ramme i dit vindue. Dette indikerer, at overvågningen er i gang (OBS: for MacOS brugere følger den røde ramme ikke altid det åbne vindue, men ITX Flex optager alligevel det aktive vindue).

  4. 4

    Klik på Start eksamen. ITX Flex er nu aktiv og overvåger din PC.

  5. 5

    I det næste vindue klikker du på Gå til opgaven.

    Herefter får du en afsluttende bekræftelse på, at demoeksamen er gennemført korrekt:

    I den rigtige prøve vil du finde opgaven i Digital Eksamen, og du skal også uploade og aflevere din besvarelse i Digital Eksamen. Når det er gjort, og du kan se din afleveringskvittering, kan du lukke ITX Flex ned. Hvis du glemmer at lukke ITX Flex, lukker programmet selv senest 15 min efter prøvens deadline.

Brug for hjælp?

Kontakt IT Support på 9940 2020 eller serviceportal.aau.dk