Spring til indhold

Markedskommunikation

International Virksomhedskommunika­tion i Spansk, kandidat

På kandidatuddannelserne International Virksomhedskommunikation i Spansk har du mulighed for at specialisere dig i Markedskommunikation.

Virksomheder og organisationer har i dag i stadig stigende grad brug for at kommunikere professionelt. For at virksomhederne kan klare sig i den internationale konkurrence, er det nødvendigt for dem at have fokus på vellykket kommunikation med en lang række forskellige stakeholdere, fx kunder, investorer og andre samarbejdspartnere. Dertil er det vigtigt at positionere sig tydeligt i markedet gennem PR og branding.

Denne specialisering på kandidatuddannelsen giver studerende mulighed for at fordybe sig i bestemte aspekter relateret til markedskommunikation i et tværkulturelt perspektiv.

Du vælger valgfag inden for Markedskommunikation, nærmere bestemt kan du på 1. semester vælge Turismekommunikation og destinationsbranding eller CSR- og bæredygtighedskommunikation, og på 2. semester kan du vælge Forbrugerkultur og branding eller Social marketing og adfærdsdesign. Studienævnet beslutter forud for hvert semester, hvilke kurser der udbydes inden for specialiseringen.

3. semester består i et praktikophold i en virksomhed, organisation eller institution i Danmark eller i udlandet. Praktikken varer i 3-6 måneder, og du udarbejder bagefter en hjemmeopgave på baggrund af praktikopholdet. Som praktikant i en privat virksomhed, en organisation eller en offentlig institution (fx ministerier, ambassader og kommuner) arbejder du med strategiske og analytiske opgaver. Praktikpladsen skal have en international og / eller interkulturel dimension og skal være relateret til specialiseringen i Markedskommunikation og Engelsk. 

På 4. semester skriver du din specialeafhandling. Emnet skal være relateret til specialiseringen i Markedskommunikation. Specialet kan skrives individuelt eller i grupper. Eksempler på emner for specialer:

  • Håndtering af virksomhedens kommunikation via sociale medier
  • Branding af en casevirksomhed i Tyskland og USA.

Hvis du vælger specialiseringen i Markedskommunikation, vil din kandidatuddannelse i international virksomhedskommunikation se sådan ud:

  International virksomhedskommunikation Specialisering i Markedskommunikation
1. semester Kurser, opgaver, eksamen og projekt 25 ECTS Kursus og hjemmeopgave 5 ECTS
2. semester Kurser, opgaver, eksamen og projekt 25 ECTS Kursus og hjemmeopgave 5 ECTS
3. semester   Praktikophold inden for Markedskommunikation 30 ECTS
4. semester   Specialeafhandling inden for Markedskommunikation 30 ECTS


Jobmuligheder med specialiseringen i Markedskommunikation

Kandidatstudiet i international virksomhedskommunikation kombineret med en specialisering i Markedskommunikation giver dig kompetencer til at arbejde på både nationalt og internationalt niveau i virksomheder, der fokuserer på markedskommunikation, marketing og kultur, og som ønsker en ekspert inden for tilpasning af sin kommunikation til forskellige stakeholdere som kunder, leverandører og aktionærer; det kan fx dreje sig om branding, PR eller kommunikation af bæredygtighed.

Med en specialisering inden for Markedskommunikation vil karrieremulighederne derfor være mange inden for PR og markedskommunikation, fx i kommunikationsafdelinger i private virksomheder.