Spring til indhold
ForsidePraktiskUndervisningUddannelser uden optag

Lukket for optag

Kapitalmarkedet - Revision, Cand. Merc. Aud. specialisering

Lukket for optag

Kapitalmarkedet - Revision, Cand. Merc. Aud. specialisering

Revisorkandidatstudiet, cand.merc.aud., udbyder en specialisering i Kapitalmarkedet (Capital Markets).

Capital Markets sætter fokus på kapitalmarkedets forhold, herunder finansielle virksomheder, deres struktur og økonomi samt deres kundeforhold, tillige med børsnoterede virksomheder og andre virksomheder, der er noteret på et reguleret marked.

Specialiseringen er for dig, der vil specialisere dig i kapitalmarkedets forhold, samtidig med at du lærer alt det øvrige, som en cand.merc.aud.'er skal vide. Dvs. for dig, der vil rådgive og/eller revidere finansielle virksomheder, ansættes i en finansiel virksomhed eller på anden måde rådgive om kapitalmarkedets forhold.

Studiet er på i alt 120 ECTS fordelt over to år. Heraf fylder Capital Markets obligatorisk de 30 ECTS, nemlig kandidatspecialet.

Herudover tilbydes valgfrit yderligere 30 ECTS (inden for de samlede 120 ECTS for de to år).

30 ECTS (ud af de resterende 60 ECTS) fokuserer ligeledes på kapitalmarkedets forhold således:

  • 15 ECTS på cand.merc.aud.'s fagmodul Rådgivning 1+2, hvor der arbejdes med praktisk rådgivning (her: i relation til en finansiel virksomhed), og
  • 15 ECTS som to elektroniske valgfag (e-valgfag): Capital Markets, compliance/reglerne og Capital Markets, accounting/rapporteringen. E-valgfagene kan (ligesom cand.merc.aud.'s øvrige e-valgfag) følges hjemmefra. 

Specialiseringen vil fremgå af dit eksamensbevis.

Forskere/undervisere på Capital Markets

  • Professor, dr. jur. Erik Werlauff, Aalborg Universitet, medforfatter af ’Børs- og kapitalmarkedsret’ og af ’Kapitalmarkedsloven med kommentarer’.
  • Statsautoriseret revisor med certificering til revision af finansielle virksomheder.
  • Statsautoriseret revisor med erfaring fra fondsmæglerselskaber.
  • Cand,merc.aud.'s øvrige undervisere/forskerteams, herunder undervisere fra regionens revisionsvirksomheder, advokatvirksomheder, finansielle virksomheder samt SKAT.

Kontakt

Studienævnsformand Gitte Søgaard
Tlf.: 2048 2217
E-mail: gs@business.aau.dk