Spring til indhold
ForsidePraktiskUndervisningUddannelser uden optag

Lukket for optag

Operations and Innovation Management, Cand. Tech.

Lukket for optag

Operations and Innovation Management, Cand. Tech.

Kandidatuddannelsen optager ikke nye studerende i 2021

Denne kandidatuddannelse optager ikke nye studerende, men du kan måske være interesseret i andre AAU-uddannelser inden for samme interessefelt i stedet. Nuværende studerende fortsætter på uddannelsen som planlagt.

Har du lyst til at arbejde med ledelse i en internationalt orienteret virksomhed, hvor din rolle er at analysere, forstå og løse de udfordringer, der opstår med virksomhedens værdikæder og forretningssystemer i forbindelse med globalisering og teknologisk udvikling?

Kandidatuddannelsen som cand.tech. i Operations and Innovation Management (Værdikæder og Innovationsledelse) er en 2-årig, engelsksproget kandidatuddannelse, der læses på AAU CPH. Uddannelsen er et fuldtidsstudium, og studieformen er som på AAU’s andre uddannelser karakteriseret ved problembaseret projektarbejde i grupper. 

Som cand.tech. i Operations and Innovation Management (Værdikæder og Innovationsledelse) får du kompetencer til at analysere, forstå og løse udfordringer forbundet med globalisering af virksomheders værdikæder og forretningssystemer.

Med en Cand. Tech. opnår du specialiseret viden

Cand.tech.-titlen tildeles kandidater på tekniske uddannelsesforløb. Uddannelsen henvender sig typisk til dimittender, der har en anden bachelor baggrund end en ingeniøruddannelse.

Hvor den traditionelle civilingeniøruddannelse er en kandidatuddannelse oven på en ingeniørbachelor, er cand.tech.-uddannelsen en kandidatuddannelse på samme akademiske niveau, men baseret på en mere varieret faglig profil. Cand.tech.-uddannelsen bygger en akademisk forståelsesramme oven på den viden, du som studerende har tilegnet dig gennem din bacheloruddannelse. Dette bevirker, at du som studerende opnår en dybere og mere specialiseret viden.

Fagligt indhold

På Operations and Innovation Management (Værdikæder og Innovationsledelse) følges AAU’s undervisningsmodel, også kendt som den problembaserede læringsmodel (PBL).

Omdrejningspunktet er, at du og din gruppe bliver involveret i løsningen af virkelighedens problemer for virksomheder i interdisciplinære teams. Derfor er den engelsksprogede uddannelse – der består af fire semestre – baseret på en kombination af undervisning, kursusarbejde, workshops og semesterprojekter i grupper.

På 1. og 2. semester bruger du halvdelen af din studietid på kurser og den anden halvdel på projektarbejde i selvvalgte grupper - som oftest i tæt samarbejde med relevante virksomheder. I projekterne kommer du til at gå i dybden med komplekse og ofte tværfaglige problemstillinger. På 3. semester sammensætter du selv dine moduler med fx et virksomhedsophold eller et studieophold i udlandet. Du afslutter din kandidatuddannelse med et speciale, som færdiggøres på 4. semester.

Uddannelsen Operations and Innovation Management klæder dig på til at arbejde i spændingsfeltet mellem teknologi, forretningsskabelse og ledelse af virksomhedens værdikæder. Uddannelsen giver dig tekniske redskaber til at drive, udvikle og implementere forretningsfokuserede leverancesystemer og værdikæder i en global kontekst.

Igennem uddannelsen opnår du både teoretisk viden og praktisk erfaring inden for bl.a. modellering, udvikling, implementering og drift af virksomhedens centrale forretningssystemer og -processer.

Kontakten til erhvervslivet er en væsentlig del af uddannelsen, og mange projekter og opgaver foregår i samarbejde med virksomheder, hvilket giver dig god mulighed for at kombinere teori og praksis.

Du lærer om fx:

  • Design og ledelse af globale forretningssystemer og værdikæder
  • Metoder og værktøjer til studier af forretningssystemer
  • Global produktionsudvikling og -strategi
  • Global innovations- og teknologiledelse
  • Forandringsledelse
  • Strategi
  • Organisation
  • Markedsskabelse
  • Udvikling og forbedring af nøgle processer

Uddannelsen er et fuldtidsstudium, og studieformen er som på AAU’s andre uddannelser karakteriseret ved problembaseret projektarbejde i grupper. Dette medfører bl.a., at du som studerende skal forvente at arbejde tæt sammen med andre studerende hovedparten af tiden, ligesom det vil være et krav, at du møder frem stort set dagligt og tilbringer det meste af dagen på universitetet.

På 1. og 2. semester bruger du halvdelen af din studietid på kurser og den anden halvdel på projektarbejde i selvvalgte grupper. 3. semester giver dig mulighed for fx virksomhedsophold eller et studieophold på et udenlandsk universitet, og herefter afslutter du din kandidatuddannelse med dit kandidatspeciale på 4. semester.

Vi bruger teorien til at diskutere problemstillinger fra det virkelige liv, hvilket jeg synes er enormt givende i forhold til at forstå teorien i praksis og til at kunne forholde sig kritisk og åbent overfor nye måder at drive virksomhed på.

Raymond C. Ortiz, studerende

Mere info om Operations and Innovation Management?

Hvis du ønsker mere indgående viden om det faglige indhold på kandidatuddannelsen, har du flere muligheder for at finde yderligere information:

Job og karriere

Som færdiguddannet cand.tech. i Operations and Innovation Management har du en solid teoretisk og praktisk viden inden for fagområdet. På et højt internationalt niveau kan du forstå og analysere komplekse problemstillinger i virksomheder, og på baggrund af din viden om teknologi, organisation og ledelse kan du designe og implementere innovative løsninger. Dette giver dig gode jobmuligheder i både ind- og udland.

Som færdiguddannet kandidat i Operations and Innovation Management (Værdikæder og Innovationsledelse) er du klædt på til at løfte en række udfordrende ledelsesmæssige opgaver.

Du kan fx blive specialist eller analytiker og arbejde med udvikling og optimering af en virksomheds teknisk baserede forretningssystemer og -modeller (som fx business developer eller business analyst). Du kan også arbejde med teknisk salg, projektledelse og procesoptimering.

Du kan også blive konsulent, hvor du fx kan arbejde med forretnings-, proces- og systemudvikling eller med værdikædeoptimering, eller du kan arbejde i større virksomheder med samme type opgaver.

Du kan arbejde med fx:

  • Ledelse af danske produktionsselskaber globalt
  • Optimering og udvikling af virksomhedens globale værdikæder
  • Ledelse af globale it-projekter
  • Ledelse af offshore- og outsourcingprojekter
  • Forskning

Uddannelsen åbner også døren til lederstillinger i større virksomheder, hvor du fx kan arbejde med, hvordan forretningsmodeller og tekniske systemer spiller sammen og bliver optimeret og udviklet, eller hvordan udviklingsprocesser foregår på en systematisk og værdiskabende måde.

Du kan arbejde hos fx:

  • Københavns Lufthavn
  • Aalborg Lufthavn
  • Novo Nordisk
  • Grundfos
  • Accenture
  • KMD

Kontakt

Som studerende på AAU møder du...