Spring til indhold
ForsidePraktiskUndervisningUddannelser uden optag

Politik og administration, bachelor - Lukket for optag

Politik og Administration, bachelor er lukket for optag. Du kan i stedet søge ind på Statskundskab fra september 2025.

Statskundskab

Politik og Administration er lukket for optag fra september 2024. Du kan i stedet søge ind på Statskundskab.

Er du optaget på uddannelsen i 2024, får lukningen af uddannelsen ikke betydning for dit studieforløb. Bachelorstuderende får mulighed for at afslutte uddannelsen i henhold til den studieordning, som de er indskrevet på. Undervisningen udbydes i overensstemmelse med studieordningen,  men der udbydes ikke yderligere undervisning i et modul. Du har stadig ret til at benytte 3 prøveforsøg i modulerne. Der er også mulighed for at ansøge studienævnet om yderligere prøveforsøg, hvis der foreligger usædvanlige forhold.

Der er ikke mulighed for at få bevilget ubegrundet orlov undervejs i uddannelsen, når uddannelsen er under lukning. Det er dog muligt at søge begrundet orlov (barsel, sygdom, værnepligt, mv.). Hvis det er nødvendigt for dig at tage begrundet orlov, har du efter endt orlov ret til et individuelt tilrettelagt studieforløb.”

Dette får du ud af at læse uddannelsen

  • Du lærer om statskundskab og, hvordan dette kan bruges i vores samfund
  • Du får erfaring med national og international politik
  • Du får kendskab til forvaltning og samfundsøkonomi

Hvis du interesserer dig for statskundskab, politik og samfund, så er Bacheloruddannelsen i Politik & Administration perfekt for dig. Du kommer til at studere national og international politik, EU, samfundsøkonomiske forhold og offentlig forvaltning. Du bliver god til at lave samfundsvidenskabelige undersøgelser, og får en uddannelse som giver dig bred og dyb forståelse for demokrati, magt, interesser og politik. Du opnår kompetencer til at indtræde i jobs i både den offentlige og private sektor – nationalt og internationalt. Du bliver en del af et aktivt studentermiljø med mange forskellige faglige og sociale arrangementer, og får din gang på et institut, med plads til gruppearbejde og kort adgang til forskere og undervisere.

Solid viden om samfundet

Politik & Administration er en bred bacheloruddannelse med samme indhold som statskundskab. Uddannelsen giver dig bred og dyb viden om politik og samfund, og kompetencer indenfor det politologiske og forvaltningsmæssige område i nationalt og internationalt perspektiv. Ligeledes vil uddannelsen gøre dig i stand til at anvende centrale begreber, teorier og metoder indenfor de enkelte faglige områder, ved gennem både undervisning og projektskrivning at inddrage aktuelle cases og politiske problemstillinger.

Vælger du at læse videre på kandidatuddannelsen i Politik og Administration, får du mulighed for at vælge en af tre specialiseringer og for at skabe din egen profil. Du kan enten specialisere dig i politisk og institutionel forandring, ledelse og forvaltning eller social data science. Du kan læse mere om de tre profiler under "Kandidatmuligheder".

Projektarbejde giver unikke kompetencer

Vi uddanner kandidater til virkeligheden og til at kunne bestride jobs i eksempelvis ministerier, styrelser, internationale organisationer og konsulenthuse. Arbejdet i studiegrupper er en integreret del af uddannelsen, hvor der skrives projekter med afsæt i problemstillinger, som du og dine studiekammerater udvikler sammen med dygtige forskere og undervisere. Du trænes i at skabe overblik, analysere videnskabeligt og derigennem foreslå handlemuligheder på politiske problemer. Aftagere af uddannelsens kandidater fremhæver analytisk styrke og gode samarbejdsevner ved vores kandidater.

Fagligt indhold

Semesteroversigt

Udlandsophold

Projektorienteret forløb

Kandidatmuligheder

Politik & administrationsuddannelsen er en bred samfundsvidenskabelig uddannelse. De fleste vælger at læse videre direkte på den 2-årige kandidatuddannelse. Men bacheloruddannelsen giver også adgang til andre kandidatuddannelser på Institut for Politik & Samfund – eksempelvis kandidatuddannelsen i Internationale forhold og politik samt uddannelsen i ledelse og digitalisering. Du kan finde information om adgangskrav til en given kandidatuddannelse i studieordningen for den pågældende kandidatuddannelse.

Vil du være gymnasielærer?

Har du lyst til at arbejde med undervisning og formidling af viden på gymnasie-, hf- eller handelsskole niveau? Det får du kompetence til ved at kombinere et centralt fag med et sidefag.

Læs mere om at blive gymnasielærer her.

Kandidatmuligheder

    Job og karriere

    Kontakt

    Tilmeld dig AAU's nyhedsbrev til gymnasieelever

    Vær blandt de første til at modtage nyheder om uddannelser, ansøgningsfrister, studievejledning, åbent hus, livet som studerende og meget mere og tilmeld dig vores nyhedsbrev.

    Nyhedsbrev