Spring til indhold
ForsidePraktiskUndervisningUddannelser uden optag

Lukket for optag

Structural and Civil Engineering, Civilingeniør

Denne uddannelse er lukket for optag fra 2020

Lukket for optag

Structural and Civil Engineering, Civilingeniør

Denne uddannelse er lukket for optag fra 2020

Har du et ønske om at arbejde på projekter som fx en flydende vindmølle med en vægt på 5000 tons eller design af broforbindelser? Som civilingeniør (cand.polyt.) fra Esbjerg i Structural and Civil Engineering (Bygge- og Anlægskonstruktion) kan du medvirke til realiseringen af de store og spektakulære bygningsværker og konstruktioner både på land og på vandet.

Vi lærer at bruge flere forskellige løsningsmetoder som fx analytiske- og numeriske analyser og computersimuleringer, og vi udfører forsøg i laboratoriet.

Asger Bojesen Madsen, studerende

På Structural and Civil Engineering, der læses på AAU Esbjerg, lærer du bl.a. at bestemme dimensionsgivende laster og forestå et godt design af bygninger og anlægskonstruktioner, hvor både teoretiske, eksperimentelle og computerbaserede metoder anvendes. I projektarbejdet bruges teorien på mere komplekse problemstillinger som fx konstruktion af fundamenter til havvindmøller eller beregning af, hvordan høje skorstene påvirkes af vind.

Du kommer til at arbejde med grundlæggende problemstillinger og sætter fokus på moderne forskning og teknologi. Du fordyber dig i emnerne, eksperimenterer og lærer at se tingene i et større perspektiv.

Structural and Civil Engineering er en 2-årig, engelsksproget kandidatuddannelse, der læses sammen med kandidatuddannelsen i Mechanical Design. Uddannelsen udbydes også for udenlandske studerende, så du kommer til at færdes i et internationalt miljø med undervisere og studerende fra hele verden. Dette kan give dig sproglige og interkulturelle kompetencer som supplement til de faglige.

Omdrejningspunktet er at realisere større bygningsværker, som kan være alt fra et højhus til en havnemole eller en boreplatform.

Du vil arbejde med områder som:

  • Spændings- og deformationsanalyse af bærende konstruktioner
  • Design og analyse af marine konstruktioner
  • Design og analyse af komplekse konstruktioner
Da jeg startede på studiet i byggeri og anlæg, var det på grund af en fascination af store byggerier og infrastrukturanlæg.

Jacob Hausgaard Lyngs, færdiguddannet bygningsingeniør Fra AAU

Du bliver opfordret til tæt kontakt til erhvervslivet gennem projektarbejdet, hvor du og din projektgruppe finder løsninger på reelle udfordringer inden for byggebranchen. Alle projekterne tager udgangspunkt i problemstillinger fra det virkelige liv og er tilrettelagt sådan, at I hele tiden udfordres til at tænke innovativt i jeres løsningsforslag.

Uddannelsen er et fuldtidsstudium, og studieformen er som på AAU’s andre uddannelser karakteriseret ved problembaseret projektarbejde i grupper. Dette medfører bl.a., at du som studerende skal forvente at arbejde tæt sammen med andre studerende hovedparten af tiden, ligesom det vil være et krav, at du møder frem stort set dagligt og tilbringer det meste af dagen på universitetet.

Det matematiske element i uddannelsen tiltrækker mig meget. Jeg synes også, det lyder rigtig spændende at få lov til at komme ud på en byggeplads i sidste ende og se processen og fremgangen i byggeriet.

Martin Bundgaard Andreasen, studerende

Som færdiguddannet civilingeniør (cand.polyt.) i Structural and Civil Engineering har du en dybdegående viden om bygge- og anlægskonstruktion, som er baseret på teori, praktisk erfaring og den nyeste internationale forskning i fagmiljøet.

Du kan arbejde med fx:

  • Offshore relaterede opgaver
  • Udformning af broer
  • Minimering af energiforbrug
  • Fundamenter for store konstruktioner fx vindmøller
  • Vejbygning og -fundering
  • Design af indeklimaanlæg i butiksområder
  • Udførelse af større bygge- og anlægsprojekter fx opstilling af havvindmøller
  • Arbejdsplanlægning og administration fx ved at styre vedligeholdelse af motorveje
  • Byggeledelse
  • Udarbejdelse af prisberegninger
  • Arbejdsmiljø
  • Kvalitetssikring
Studiemiljøet i Esbjerg er super fedt. Man kender nærmest alle fra sin årgang, og der er meget tæt samarbejde med undervisere og de studerend.

Vibeke Geeththana Chivalingam, studerende

Job og karriere

På et eller andet tidspunkt kunne jeg godt tænke mig at arbejde med nogle betonbroer. Jeg synes, opbygningen af en bro er fascinerende - at man kan bygge en konstruktion, som kan bære så meget.

Martin Bundgaard Andreasen, studerende

Som færdiguddannet civilingeniør (cand.polyt.) i Structural and Civil Engineering (Bygge- og Anlægskonstruktion) har du stor viden om bygge- og anlægskonstruktion, der er baseret på teori, praktisk erfaring og den nyeste internationale forskning i fagmiljøet.

Som færdiguddannet bygningsingeniør har du bl.a. følgende kompetencer:

  • Et godt overblik over fagområdet
  • Forståelse af konstruktioners virkemåde - fx styrken af et træspær eller en hængebros virkemåde
  • Viden om, hvordan tingene kan laves i praksis (fx byggeriet af Metroen i København)
  • Evne til at samarbejde med flere faggrupper (projektarbejde)
  • Struktureret arbejdsmetode – systematik
  • Anvendelse af it - CAD og FEM
Ingeniører fra AAU er velansete på arbejdsmarkedet, da de er specielt gode til samarbejde, og fordi de gennem studieformen med gruppearbejde har en god forståelse for at lede og fordele arbejde.

I Esbjerg laver de studerende ofte et eksamensprojekt i samarbejde med en lokal ingeniørvirksomhed med relation til eksempelvis offshore-branchen. Mange kandidater får efterfølgende job inden for denne branche og bliver boende i Esbjerg-området. Derfor arbejder vi i Esbjerg fortsat på at videreudvikle synergieffekten mellem industrien i området omkring Esbjerg og studierne på Aalborg Universitet Esbjerg.

Det er i høj grad dine interesser og ambitioner, der er afgørende for, hvilket job du søger. Uanset dine interesser er der gode jobmuligheder at få som civilingeniør fra Structural and Civil Engineering.

Mange kandidater får også ansættelse i rådgivende ingeniørfirmaer. De arbejder med konkrete byggeopgaver, hvor de laver beregningerne, vælger materialerne og tilser byggeriet. Andre får ansættelse i entreprenørfirmaer, hvor man arbejder med opførelsen af bygge- og anlægsprojekter eller i fabrikationsvirksomheder som fx betonelementfabrikker.

Du kan arbejde med fx:

  • Offshore relaterede opgaver
  • Udformning af broer
  • Minimering af energiforbrug
  • Fundamenter for store konstruktioner fx vindmøller
  • Vejbygning og -fundering
  • Design af indeklimaanlæg i butiksområder
  • Udførelse af større bygge- og anlægsprojekter fx opstilling af havvindmøller
  • Arbejdsplanlægning og administration fx ved at styre vedligeholdelse af motorveje
  • Byggeledelse
  • Udarbejdelse af prisberegninger
  • Arbejdsmiljø
  • Kvalitetssikring


Du kan arbejde som fx:

  • Rådgivende ingeniør, der fx arbejder med rådgivning ift. planlægning og projektering af ingeniørarbejde. Det kan være ved et nyt stort byggeprojekt som en bygning, bro eller et anlæg
  • Entreprenør, som påtager sig ansvaret for udførelsen af en entreprise for andre. Dvs. et bestemt stykke arbejde som fx. et bygge- eller anlægsprojekt, der ofte skal udføres til en fast pris
  • Ansat i kommune, region eller stat, hvor du fx arbejder med byggesagsbehandling eller projektering inden for trafik og miljø
  • Fabrikant
  • Forsker, ph.d.

Fagligt indhold

Det fungerer rigtig godt, at man har nogle kurser og derefter laver et projekt, der har en sammenhæng med det, man har lært.

Martin Bundgaard Andreasen, studerende

På civilingeniøruddannelsen i Structural and Civil Engineering (Bygge- og Anlægskonstruktion) i Esbjerg lærer du igennem eksperimentelt arbejde og computersimulering at løse komplicerede tekniske og designmæssige problemer. Det kan eksempelvis være beregninger, der skal vise, hvilken belastning en given bro kan klare, og hvordan den mest hensigtsmæssigt skal konstrueres i relation til omgivelser og behov.

Du vil arbejde med områder som:

  • Spændings- og deformationsanalyse af bærende konstruktioner
  • Design og analyse af marine konstruktioner
  • Design og analyse af komplekse konstruktioner

Uddannelsen er engelsksproget og veksler mellem kurser, laboratoriearbejde og projektarbejde. Du bliver opfordret til tæt samarbejde med erhvervslivet gennem dine projekter, hvor du og din projektgruppe finder løsninger på reelle udfordringer inden for branchen.

Jeg var i gymnasiet ret glad for matematik og fysik, særligt når fagene blev koblet sammen, så matematikken blev brugt til at modellere et virkeligt, fysisk problem.

Jacob Hausgaard Lyngs, færdiguddannet bygningsingeniør Fra AAU

På kandidatens 1. og 2. semester bruger I halvdelen af studietiden på kurser og den anden halvdel på projektarbejde. Alle jeres projekter tager udgangspunkt i komplekse og ofte tværfaglige problemstillinger fra det virkelige liv og er tilrettelagt sådan, at I hele tiden udfordres til at tænke i nye baner for at finde relevante løsningsforslag.

På 3. semester er der mulighed for fx et studieophold på et udenlandsk universitet eller virksomhedsophold i en dansk eller udenlandsk virksomhed. Dit afgangsprojekt, specialet, færdiggør du på 4. semester.

Ud over nogle stærke faglige kvalifikationer får du nogle gode generelle kompetencer med i bagagen.

Du lærer at:

  • løse komplicerede tekniske problemer ved brug af naturvidenskabelig og teknologisk viden
  • deltage i planlægning, realisering og styring af komplekse teknologiske systemer og være i stand til at inddrage samfundsmæssige, økonomiske, miljø- og arbejdsmiljømæssige konsekvenser i løsningen af tekniske problemer
  • indgå i ledelses- og samarbejdsmæssige sammenhænge
  • deltage i videnskabeligt udviklingsarbejde og den teknologiske udvikling
Specielt lægger uddannelsen stor vægt på, at vi bliver gode til at modellere konstruktioner med numeriske værktøjer og ikke mindst, at vi kan analysere og vurdere vores resultater.

Asger Bojesen Madsen, studerende

Mere info om Structural and Civil Engineering?

Hvis du ønsker mere indgående viden om det faglige indhold på kandidatuddannelsen, har du flere muligheder for at finde yderligere information:

Virksomheds- og udlandsophold

På kandidatuddannelsens 3. semester har du en række forskellige muligheder. Du kan vælge imellem:

  • Et virksomhedsophold (projektorienteret forløb), hvor du er med til at løse virkelige problemer for organisationen og ikke kun deltage i den daglige drift af virksomheden. I løbet af opholdet udarbejder du et projekt, som tager udgangspunkt i en eller flere af de arbejdsopgaver, du tager del i. Virksomhedsopholdet kan være i en virksomhed i enten Danmark eller udlandet
  • Et studieophold, hvor du tager et semester på et andet dansk eller udenlandsk universitet
  • Et sædvanligt semesterforløb med projekt og kurser på AAU
  • Et projektarbejde, som udarbejdes på AAU, og som strækker sig over to semestre, så det bliver dit speciale (lang afgang)

I Esbjerg er der tradition for, at de studerende vælger at tage til det tekniske universitet i Delft, Holland, for at læse 3. semester, hvor de studerende har mulighed for at følge en række spændende kurser. Desuden har studerende været i Tyskland, Australien og Spanien.

Læs mere om hvordan du planlægger et ophold på et andet universitet her.

Projektorienteret virksomhedsophold på 3. semester er et nyt initiativ. Derfor har vi i Esbjerg endnu ingen erfaring med dette. Men der er stor interesse fra både de studerende og de lokale virksomheder i Esbjerg. Vi samarbejder blandt andre med Semco Maritime i Esbjerg og Rambøll Offshore Wind i Esbjerg. De kan tilbyde arbejdsområder, der ligger i naturlig forlængelse af studiet, og virksomhedsopholdet åbner desuden muligheder for et samarbejde omkring afgangsprojektet på 4. semester.

Nogle virksomheder vægter det højt, at potentielle medarbejdere har været uden for Danmark i deres studietid. Ca. 25% af de studerende vælger at tage på studieophold i udlandet, især USA og andre engelsksprogede lande. Det er ofte interesse for et land eller et sprog, der er afgørende for valg af et bestemt studieophold i udlandet.

Virksomhedsophold kan gavne dine fremtidige jobmuligheder. Flere studerende benytter et semester til at arbejde i et ingeniørfirma eller en offentlig myndighed. Virksomhedsophold giver en god forståelse for, hvordan ingeniørarbejde udføres i virkeligheden.


Eksempler på udlandsophold (virksomhedsophold og studie)

  • Det tekniske universitet i Delft, Holland
  • Densit Engineering Office, Singapore – Strengthening strategies to reinstate offshore platform to serviceable condition

Eksempler på virksomhedsophold i Danmark

  • Semco Maritime i Esbjerg
  • Rambøll Offshore Wind i Esbjerg
  • Rambøll - Determination of buckling length of columns in multi storey plane steel frames
  • Cowi A/S - View house, projektering af større byggeri ved computerberegning
  • Cowi A/S - Analyse af snetrykskade på konisk stålsilotag

Studiets vejleder

Heidi Valdkilde Abrahamsen
Niels Bohrs Vej 8, rum B125
6700  Esbjerg
E-mail: studievejledning@esbjerg.aau.dk 
Telefon: 99 40 76 69

Mails og telefon besvares på hverdage i tidsrummet 8:00-15:00.

Vejledningsmøder afholdes efter aftale. Studievejlederen har tavshedspligt.

Mød os! Book et online møde med en nuværende studerende

Hvis du er interesseret i at møde os, så tilbyder vi online møder med nuværende studerende på studiet, hvor du kan få en snak om livet som studerende på AAU Esbjerg. Du er velkommen til at spørge om alt. Intet spørgsmål er for stort eller småt, og den studerende svarer gerne på alt lige fra studiets indhold over studiejobs til hvordan kantinen ser ud og fungerer.

For os er det vigtigt, at du føler dig godt klædt på til at træffe det rigtige studievalg for dig.

Møder med studerende arrangeres af Britta Nygaard, så rent praktisk fungerer det ved, at du skriver til hende på bn@staff.aau.dk, så kontakter hun dig for at aftale nærmere.

Kontakt studiet

Har du spørgsmål er du velkommen til at kontakte studienævnet for Byggeri og Anlæg.

Generel studievejledning

I Aalborg Universitets Studie- og Trivselsvejledning kan vi hjælpe med blandt andet valg undervejs i studiet, studietvivl, studieteknik, trivsel, orlov og udmeldelse, eller måske bare en snak om dine tanker om studiet. Vi snakker gerne med dig om stort som småt.

AAU Studie- og Trivselsvejledning.

Som studerende på AAU møder du...