Lukket for optag
Wireless Communication Systems, Civilingeniør
Lukket for optag
Wireless Communication Systems, Civilingeniør
Obs! Der optages ikke studerende på denne uddannelse fra 2020
På civilingeniøruddannelsen i Wireless Communication Systems (Trådløse kommunikationssystemer) på Aalborg Universitet uddannes ingeniører med kompetencer inden for trådløse kommunikationssystemer og beslægtede områder, hvori trådløs kommunikation indgår som en væsentlig bestanddel.
Du skal læse til civilingeniør i Wireless Communication Systems, hvis du:
- Gerne vil arbejde med store og små trådløse kommunikationsløsninger, det vil sige alt fra desktop/gadget-forbindelser, industriel maskinstyring, trafikstyring, til data- og videotrafik i cellulære netværk.
- Er fascineret af trådløse løsninger der involverer miniature terminaler som eksempelvis Bluetooth, ZigBee, RFID, eller af at programmere smartphone løsninger som for eksempel videotransmission mellem brugere.
- Ønsker at beskæftige dig med en stærk branche, som samarbejder med mange internationale virksomheder.
Bonusoplysninger om uddannelsen
- Uddannelsen foregår på engelsk, hvilket gør den attraktiv for danske såvel som udenlandske studerende. Dette giver et udfordrende og berigende læringsmiljø.
- Speciallaboratorierne på studiet er nogle af de førende i verden med hensyn til håndtering af små terminaler hvilket kan hjælpe med at give dig en 'head start' på et job i kommunikationsindustrien, hvor der arbejdes med de nyeste metoder og teknikker.
- Uddannelsen drives af medarbejdere fra Sektionerne for Antennas, Propagation and Radio Networking (APNet) og Radio Access Technology (RATE) ved Institut for Elektroniske Systemer, og mange projektidéer hentes fra undervisernes forskning
Fagligt indhold
Her har vi samlet korte beskrivelser af semestrene på Wireless Communication Systems.
Se studieordningen for kandidatuddannelsen i Wireless Communication Systems. Her kan du finde detaljer om kurser og projekter samt information om uddannelsens lovhjemmel mm.
Obligatorisk for alle ikke-AAU bachelorer
Alle bachelorer, som ikke har deres bachelorgrad fra Aalborg Universitet, skal deltage i et kursus om problembaseret læring (PBL) som en del af deres 1. semesterprojekt. Bachelorer, som har fået merit for 1. semester, skal deltage i kurset, så det sikres, at de lærer at arbejde efter PBL-modellen. Læs mere om PBL her.
Job og karriere
Som telekommunikationsingeniør har du en specialviden indenfor avanceret radiokommunikation samt signaler og deres udbredelse, kommunikationssystemer og hvordan antenner påvirkes af brugere og omgivelser under realistiske forhold. Samtidig lærer du teori om optimering af en radioforbindelse ved hjælp af flere antennesignaler.
Disse kompetencer er internationalt anerkendte og efterspurgte, og derfor har du med en cand.polyt. i Wireless Communication Systems rigtig gode muligheder på arbejdsmarkedet. Din rolle vil fx være som udvikler af nye kommunikationsløsninger til trådløse netværk, eller du kan blive planlægger inden for trådløse netværk eller udforme procedurer for applikation og anvendelse, og ikke mindst kan du som civilingeniør i trådløse kommunikationssystemer bidrage med din specialistviden inden for integration af trådløst netværk i nye applikationer og produkter.
Tidligere kandidater har fx fundet arbejde i internationale virksomheder, som arbejder med forsknings- og udviklingsinitiativer, og en del fortsætter også på universitetet og bliver forskere inden for deres felt.
En af de bedste ingeniøruddannelser i verden
Tager du en ingeniøruddannelse på Aalborg Universitet, kommer du til at gå på en af de bedste af slagsen. Vores ingeniøruddannelser blev i 2018 kåret som de fjerdebedste i verden af 178 eksperter adspurgt af Massachusetts Institute of Technology (MIT). I samme omgang blev AAU udnævnt som det bedste ingeniøruniversitet i Europa for anden gang på et halvt år.