Selvom studie- og trivselsvejlederne ikke har et dybdegående kendskab til dit studie, ved vi en masse inden for studie- og trivselsområdet. Vi har en række redskaber, metoder og ikke mindst viden, som vi kan trække på og dele med dig, og derfor er vi gode til at:
- være din professionelle sparringspartner
- hjælpe dig med at se tingene fra flere sider
- hjælpe dig med at se, hvilke handlemuligheder du har
- inspirere dig til, hvordan du selv kan komme videre
Vi træffer ikke beslutninger for dig, men vi hjælper dig til at kunne hjælpe dig selv.
Fortrolighed
Vi behandler naturligvis alle oplysninger med fortrolighed. Alle studie- og trivselsvejledere har tavshedspligt, og du kan altid henvende dig anonymt.