Frivilligt arbejde
Frivilligt arbejde
Frivilligt arbejde kan give dig den erfaring, du mangler, fx hvis du har svært ved at finde et relevant studiejob. Det styrker dit netværk, og du får nye kompetencer, mens du lærer en masse om dig selv. På samme tid gør du en forskel for verden omkring dig.
Alt frivilligt arbejde er godt på cv’et. Fx:
- At træne børn i badminton
- At organisere en festival
- At hjælpe en genbrugsbutik med markedsføring
Gennem dit frivillige arbejde kan du fx få erfaring med projektledelse, marketing og planlægning og afholdelse af events.
Hvor kan jeg blive frivillig?
- I AAU Jobbank kan du bl.a. finde frivillige jobs
- Der findes også jobportaler specifikt for frivilligt arbejde
- AAU har mange studenterorganisationer, hvor du kan blive frivillig, få nye kompetencer og udvide dit netværk
- Der findes også mange lokale initiativer - fx De Frivilliges Hus i Aalborg med fokus på frivilligt socialt arbejde
Har frivilligt arbejde indflydelse på mine dagpenge som nyuddannet?
Sørg for at undersøge reglerne, så du ved, hvad du skal være opmærksom på. Spørg din a-kasse til råds.
Generelt bliver du trukket i dagpenge for alle arbejdstimer – uanset om de er lønnede eller ulønnede. Eneste undtagelse kan være frivilligt arbejde i NGO’er, foreninger eller klubber som fx varmestuer, sportsklubber, eller hvis du laver amatørteater.