Inspirationshistorie
Filosofi i øjenhøjde - og som redskab i konsulentbranchen
Lagt online: 25.05.2020
Inspirationshistorie
Filosofi i øjenhøjde - og som redskab i konsulentbranchen
Lagt online: 25.05.2020
Inspirationshistorie
Lagt online: 25.05.2020
Inspirationshistorie
Lagt online: 25.05.2020
Om Mille Lund Jensen
Mille har igennem hele studietiden været meget målrettet i forhold til, hvordan hun kunne skabe de bedste forudsætninger for sin karriere. Hun fortæller:
Noget af det, Mille gjorde, var at få erhvervserfaring, imens hun studerede. Hun var ansat hos Aalborg Kommune i et job, hvor hun arbejdede med børn og unge, der havde det svært. Derudover arbejdede hun frivilligt som ungerådgiver hos organisationen Headspace. Om aktiviteterne ved siden af studiet siger Mille:
”Det gav ikke nogen direkte indgangsbillet til mit job efter studiet, men min daværende chef kiggede på mine evner til at balancere et fuldtidsstudie med gode karakterer, fuldtidsjob og frivilligt arbejde. Det er sådan et mindset, man meget kigger efter i konsulentbranchen, og jeg er ikke i tvivl om, at det var derfor, jeg blev tilbudt stillingen hos Assessit”.
Mille havde langt hen ad vejen troet, at hun skulle arbejde med børn og unge, men hen mod slutningen af studietiden stod det klart for hende, at drømmejobbet skulle have en mere strategisk og forretningsorienteret vinkel, men med mennesker og deres udvikling for øje. Det var derved, at ideen med job inden for headhunting og talentudvikling opstod.
Mille arbejdede hos Assessit i 1 år, inden hun skiftede til sit nuværende job hos NORRIQ – igen gjorde hun brug af sit netværk, idet NORRIQ var hendes kunde, da hun arbejdede hos Assessit. Mille skiftede job, fordi jobbet hos NORRIQ i højere grad matchede hendes drømme på den lange bane.
I IT-virksomheder modtager man stort set ikke ansøgninger. Det betyder, at Mille headhunter folk, der allerede er i arbejde til de job, hun hjælper med rekrutteringen til. Hun uddyber:
”Hos NORRIQ håndterer jeg al vores rekruttering fra A-Z. Vi har en meget struktureret ansættelsesproces med både personlighedstest, følelsesmæssige intelligenstest og logiske test. Jeg har det fulde ansvar for disse processer. Herudover har jeg en række sparringsforløb med både ledere og ansatte i virksomheden. Disse baserer sig på principperne inden for kognitiv coaching, som jeg nørdede meget med i min tid på AAU”.
Mille fortæller, at hun bruger sin AAU-uddannelse dagligt, og hun synes, at det er nemt at omsætte sin viden til praksis. Hun fortæller:
”Jeg har udviklet hele vores dialogkoncept til både individuelle og gruppeudviklingssamtaler og støttet lederne heri. Jeg varetager ligeledes en rolle i hele vores udvikling af en performancekultur både strategisk og operationelt.
Jeg bruger min uddannelse hver eneste dag. Direkte fag-fagligt er det nok mest psykologi, men der er ingen tvivl om, at det er filosofien, der gennemsyrer mine arbejdsmetoder mest. Jeg er blot sikker på, at mine kollegaer ikke er bevidste om det. Jeg er optaget af både sokratisk og protreptisk dialog, og det bruger jeg i mine sparringsforløb, men jeg kalder det noget andet, der gør tingene mere relaterbare for mine kollegaer. Det er i bund og grund kunsten, når man har læst filosofi”.
På baggrund af sine egne erfaringer har Mille følgende gode råd til dig:
1.
Følg dit hjerte. Det er en kæmpe kliché, men du skal turde følge intuitionen. Der er ikke nogen rigtig eller forkert måde at være studerende på.
2.
Netværk, netværk, netværk! Det kan ikke siges nok gange. Dyrk det, og brug det allerede i studietiden. Sørg for at komme ud at drikke kaffe, hvor det end er muligt med så mange mennesker som muligt. De giver uundværligt input og hjælper til din proces, hvor du bliver mere og mere klar på, hvad du egentlig drømmer om, og hvilke kompetencer du besidder.
3.
Drøm stort, og vær ærlig over for dig selv om, hvilken karriere du ønsker at forme – og sæt dine mål og visioner herefter.
4.
Brug aldrig, aldrig, aldrig sætningen: ”Jeg ved godt, jeg er nyuddannet, men…” som en forklaring på, hvorfor du ikke har nok erfaring. Der er ikke noget ”men” i at være nyuddannet. Du skal bare sælge det på den helt rigtige måde.