Inspirationshistorie
Indflydelsesrig hverdag i en mindre virksomhed
Lagt online: 09.06.2017
Inspirationshistorie
Indflydelsesrig hverdag i en mindre virksomhed
Lagt online: 09.06.2017
Inspirationshistorie
Lagt online: 09.06.2017
Inspirationshistorie
Lagt online: 09.06.2017
Om Sissel Mai Ødegaard
Med en kandidat i udvikling og internationale relationer har Sissel læst på både Aalborg Universitet og University of International Relations i Beijing.
Efter en kort periode som ledig, landede hun sit første job. Det var ikke overgangen fra studie til arbejde, men derimod fra studerende til ledig, der gav mest stof til eftertanke:
”Mødet med systemet, kravet om at søge jobs – også selv når der ikke er relevante stillinger – samt en mindre identitetskrise er, hvad der venter på den anden side af det fine eksamensbevis. Det føles som om, man kan erobre verden, når man endelig har papir på den uddannelse, man har brugt flere år på. Når rusen langsomt aftager, er man dog degraderet til ledig".
Og denne mulighed har Sissel fået hos Leaderlab; en virksomhed med fire ansatte med speciale i strategiudvikling og forankring, bæredygtig vækst og innovation, systemkortlægning, stakeholdermobilisering og partnerskaber.
Da Sissel vendte hjem fra Kina, blev hun uddannet Grøn Forandringsagent igennem Miljøministeriet og Green Network. Hun blev opfordret til at søge stillinger i virksomheder, der havde en grøn profil. Via jobcentret blev Sissel henvist til forløb hos anden aktør; i hendes tilfælde Konsulenthuset ballisager. Hos ballisager kom Sissel i kontakt med Leaderlab:
”Her kunne jeg få mulighed for at kombinere min akademiske baggrund med min nyerhvervede viden om grøn omstilling og cirkulær økonomi”.
Sissel har en bred opgaveportefølje, fordi Leaderlab er en mindre virksomhed. Hun arbejder med alt lige fra lavpraktisk planlægning til strategisk udvikling af koncepter og forretningsudvikling. Og så er udviklingsmulighederne helt unikke i en mindre virksomhed:
I en mindre virksomhed er afstanden mellem chef og ansat mindre. Der er ikke et langt oplæringsforløb. Ansvaret har hvilet på Sissels skuldre fra første dag, og hun er vokset med opgaven. Hun er overbevist om, at hun ikke var blevet tildelt samme ansvar i en større virksomhed. Hun forestiller sig også, at hendes arbejdsdag ville være mere ensformig, hvis hun var endt i en stor virksomhed.
På spørgsmålet om, hvad Sissel oplever som den største forskel på studielivet og arbejdslivet, er det korte svar sparring og ansvar. Selvom hun kommer fra det gruppebaserede projektarbejde på AAU, mener hun, at mange studerende er bange for at videndele for meget i frygt for, at deres medstuderende scorer bedre karakterer end dem selv.
”På arbejdsmarkedet – og specielt i en mindre virksomhed – er det nødvendigt at sparre med hinanden og tage ansvar, og ikke mindst medansvar, for de opgaver, der skal løses,” fortæller Sissel.
”Når det ikke længere er et projekt eller en eksamen, der er det endelige resultat, men nærmere et møde eller en løsning, der involverer mange parter, så nytter det ikke noget, at man læner sig tilbage og tænker: Jeg har læst det, jeg skulle”.
Hos Leaderlab løses projekterne i fællesskab. Pointen er, at gennem samarbejde, koordinering og sparring udnyttes de ansattes kompetencer bedst muligt.
Som mange andre dimittender fra Aalborg Universitet oplever Sissel, at AAU’s model med problembaseret læring (PBL) styrker hende i det daglige arbejde.
Desuden har flere semestre som udvekslingsstuderende klædt hende på til et job i en international virksomhed:
Uddannelsen fra universiteterne i Aalborg og Beijing har afgørende betydning for Sissels forståelse af det kinesiske marked og de kinesiske værdier. Hun vurderer, at en hverdag i Kina, i samspil med hendes forståelse for bæredygtighed og grøn energi, er udslagsgivende for hendes evne til at indtænke internationale løsninger for danske virksomheder. Men også at der kan skabes merværdi for Kina gennem danske løsninger.
Sissel giver her 3 grunde til, at du seriøst bør overveje jobmulighederne i mindre virksomheder:
1.
Ansvar – du får meget ansvar fra første dag i en mindre virksomhed.
2.
Personlig udvikling – der er rum til at vokse og mulighed for at spørge, fordi der er kort afstand mellem leder og medarbejder.
3.
Learning by doing – der er ikke en lang graduate process for at sikre, at du er klar til at arbejde. Du får tildelt opgaver fra første dag. Du vokser med opgaverne og har gode muligheder for at sparre med dine kollegaer.