Martin havde allerede før sin praktik kigget i krystalkuglen og gjort op med sig selv, at hvis han skulle opnå drømmen om at arbejde hos CERN, så krævede det, at både praktikpladsen og specialeskrivningen skulle foregå i Schweiz:  

”Specialesamarbejdet kom egentlig på plads helt i starten, fordi jeg blev tilbudt et ”Technical Studentship”, som typisk er på omkring 1 år. Dermed skulle jeg bruge både 9. og 10. semester på CERN. Da jeg blev tilbudt stillingen, sagde jeg til min vejleder på CERN, at jeg, for at kunne bruge et år på CERN, også skulle skrive mit kandidatspeciale i samarbejde med dem. Til det svarede han, at det selvfølgelig ikke var noget problem, og så takkede jeg ja til tilbuddet”. 

 

En fin proces hvor alle får noget ud af det

Emnet var modsat langt fra på plads, da Martin tog afsked med Aalborg og satte kursen mod Schweiz, men det kom helt af sig selv:  

"Jeg vidste, at jeg skulle arbejde med estimering og regulering, inden jeg tog herned, men alt andet kom efterfølgende".

”Jeg havde løbende dialog med min vejleder på AAU og min vejleder på CERN i forhold til, hvad jeg skulle arbejde med, og hvordan jeg kunne få det til at passe med specialekravene. Min vejleder på CERN har været meget fleksibel i forhold til, hvad jeg har haft brug for at fokusere på under mit ophold dér. Det skulle jo meget gerne være sådan, at både jeg og CERN fik noget ud af det".

"Jeg synes, det har været en fin proces med at holde begge vejledere orienterede og fortælle dem, hvilken retning jeg gerne ville i, og så at få feedback fra dem på, hvad der var muligt både fra AAU’s og CERN’s side".

 

Fanget mellem de 2 institutioners krav

Selvom Martin har været rigtig glad for specialesamarbejdet med CERN, og at det meste har fungeret rigtig fint, så nævner Martin også, at samarbejdet og det at være placeret imellem 2 organisationer har givet sine udfordringer.  

”De største udfordringer har været administrative. Nogle gange har jeg været fanget lidt mellem krav fra AAU og krav fra CERN, fx da jeg skulle forhandle kontraktlængden. CERN ville gerne have, at opholdet skulle vare 12 måneder, men de krævede samtidig, at jeg skulle være studerende under hele perioden. Min kontrakt startede i september, så den kunne maksimalt vare 10 måneder, da min dimission var i slutningen af juni. Jeg lavede dog i sidste ende en aftale med CERN på de 10 måneder, da de godt kunne se, at jeg lidt var fanget mellem 2 institutioners krav”.  

 

Samarbejds- og kommunikationskompetencer er alfa omega

Martin forklarer også, hvordan det at træde ind i en ny virksomhed generelt kan være udfordrende, indtil man finder ind i rytmen:

”Samarbejdet har været udfordrende, specielt i starten når man ikke kender forventningerne til én".

"De snakker i forkortelser og begreber fra CERN med deres individuelle baggrund, som for mig virkede (og til tider stadig virker) som sort snak, men sådan har de nok også haft det, når jeg har talt om kontrolteori. Men efterhånden har jeg lært, hvordan jeg skal formulere mine synspunkter, så de forstår det".

 

Projektsamarbejde: Same same but different

På trods af at Martin har skrevet projekter i samarbejde med virksomheder tidligere i sin studietid på AAU, er specialesamarbejdet i udlandet alligevel noget helt andet end, hvad han før har oplevet:  

”Nu sidder jeg på CERN til daglig og arbejder på deres maskiner og skriver om det, jeg udvikler til dem. De projekter, jeg tidligere har skrevet, har været i en projektgruppe på uni med en problemstilling fremsat af en virksomhed med lidt løbende vejledning. På CERN får jeg daglig sparring og hjælp til udvikling, hvor jeg mangler det".

Gode råd til andre studerende med bare en smule udlængsel

For Martin er hans kombinerede praktik og specialesamarbejde i udlandet bestemt ikke noget, han fortryder, og han har følgende råd til andre studerende:  

”Det har været helt vildt utroligt at arbejde med og møde så mange forskellige kulturer. Alle kommer fra samme baggrund – de er rejst væk fra familie og venner for at arbejde på CERN, og alle er derfor så utrolig venlige og åbne for nye relationer".

"Man lærer utroligt meget om andre lande, kulturer og mennesker udover selve arbejdet. Man kommer ud af sin comfortzone og får en masse nye oplevelser både personligt og arbejdsmæssigt, fordi man nu omgås med folk, der ikke ”ligner én selv” kulturmæssigt”. 

 

Sidst men ikke mindst

Til sidst slutter Martin af med et sidste, men også et af de vigtigste råd, hvis man spørger ham selv:

”Husk nu for filan også at nyde fritiden ved siden af specialeskrivningen. For mit vedkommende er det at opleve mange ting, man ikke kan i Danmark; stå på snowboard i alperne i weekenderne, køb en sportsvogn, bestig bjerge, tag til de store europæiske byer, tag generelt på lange vandreture i den smukke smukke natur og generelt oplev andre sider af Europa end de turistede sommerferiesteder nu, hvor du har muligheden”.