Vindere af AAU Startup Legat 2022
SimpleBit Studios

Vindere af AAU Startup Legat 2022
SimpleBit Studios

Vindere af AAU Startup Legat 2022
Vindere af AAU Startup Legat 2022
Co-Founder teamet bag SimpleBit Studios
Har studeret sociologi på Aalborg Universitet
Har studeret informationsteknologi på Aalborg Universitet
Har studeret interaktionsdesign på Aalborg Universitet
“Vi er en spiludviklings-startup, der laver strategispil til mobiltelefoner. Netop nu er vi tæt på at udgive vores andet spilprojekt. I SimpleBit Studios ønsker vi at skille os ud for at lave gennemarbejdede mobilspil, som vores brugere elsker at spille. Derfor engagerer vi os dybt i kontakten til spillerne på det internationale forum, som er opstået omkring vores første spil. I den tætte dialog med vores brugere, børn og unge ned til ca. 10 års-alderen, får vi feedback og ideer til nye spil og vi giver og modtager sparring på spiltekniske udfordringer. For os handler spil og spiludvikling om at skabe fællesskab.” Bertin Arpac, Co-Founder, SimpleBit Studios
“AAU Startup Legatet hjælper os nærmere drømmen om at kunne gå fuldtid på spilproduktion. Vi genererer på nuværende tidspunkt en lille startup-indkomst på baggrund af vores første spil. Men for at give vores nye spil en god start i et marked med stor konkurrence, har vi brug for masser af synlighed på de platforme, hvorfra der anmeldes og downloades mobilspil.” Bertin Arpac, Co-Founder, SimpleBit Studios
“Vi er tre Co-Founders i SimpleBit Studios. Vi deler interessen for at tegne og lave spil og kendte hinanden før vi begyndte på universitetet. Ved siden af studierne hyggede vi os med at lave spil for sjov og opsøgte det uformelle startupmiljø for spiludviklere på AAU. Det var fedt at møde ligesindede og vi fik kontakt til en tilknyttet AAU-forretningsvejleder, som førte til at vi blev optaget i AAU Startup Program. Her har vi opdateret det spil, vi allerede havde udgivet, og har udviklet community-tilgangen til vores brugere. To af os har afsluttet vores bacheloruddannelser og har valgt at sætte videre uddannelse på pause for at forfølge udviklingen af startuppen. Det er nu, inden vi bliver for etablerede, at vi har tiden og den økonomiske frihed til det.” Bertin Arpac, Co-Founder, SimpleBit Studios