Spring til indhold

Innovative Communication Technologies and Entrepreneurship, kandidat

Nordic Master in Sustainable ICT Solutions

Dette er en specialisering under ICTE-uddannelsen.

Software spiller en stadigt større rolle i vores samfund og i løsningen af de største udfordringer, som vi står over for i øjeblikket, fx klimaændringer.

Denne kandidatuddannelse i fremtidens bæredygtige IKT-løsninger sigter mod at uddanne eksperter, der kan designe etiske, brugbare og sikre softwareløsninger til en bæredygtig fremtid, hvor vi værner om privatliv og fortrolige oplysninger. Uddannelsen fokuserer på viden, færdigheder og kompetencer inden for IKT og software, design, udvikling og implementering af digitale løsninger og tjenester, bæredygtige og etiske beslutninger samt brugeroplevelse og privatliv.

Uddannelsen giver kompetencer inden for softwareudvikling, teknologier og systemarkitektur, digitalisering og innovation - alt sammen med et bæredygtigt mål og en grundlæggende efterspørgsel. Studerende kan specialisere sig i bæredygtige digitale transformationer eller innovation og digital bæredygtighed.

Det er en dobbelt-degree nordisk kandidatuddannelse i fremtidens bæredygtige IKT-løsninger, der er udviklet i samarbejde med Lappeenranta University of Technology (LUT), Finland. Programmet kombinerer ingeniøruddannelsen i software på LUT med ingeniøruddannelsen i IKT på AAU. Studerende, der er optaget på denne dobbelt-degree uddannelse, modtager et eksamensbevis fra de to universiteter, forudsat at de har opfyldt kravene begge steder.

Første semester af uddannelsen foregår på Lappeenranta University of Technology (LUT), Finland, mens andet semester foregår på Aalborg Universitet København. Hvor tredje og fjerde semester foregår, afhænger af den specialisering, som den studerende har valgt (se nedenfor). 

To specialiseringer

Man kan specialisere sig i et af to områder: Bæredygtig software engineering eller Bæredygtige IKT-tjenester. Specialiseringerne tilbydes i løbet af uddannelsens tredje semester.

Specialiseringen i bæredygtige IKT-løsninger på Aalborg Universitet København bygger på internetteknologier ud fra et bæredygtigt perspektiv.
Specialiseringen inden for bæredygtig softwareteknik på LUT er baseret på kernen i uddannelsen til softwareingeniør og anvender bæredygtig tankegang.
Indsend din ansøgning til denne uddannelse via enten Aalborg Universitet København eller Lappeenranta University of Technology.

Se studieordning

Se mere om denne specialisering i studieordningen. Her kan du finde detaljer om kurser og projekter samt information om uddannelsens lovhjemmel mm.

Læs studieordningen for Nordic Master in Sustainable ICT Solutions

En studerende fortæller

”Den nordiske master i fremtidens bæredygtige IKT-løsninger er en uddannelse, som fokuserer på at skabe en sammenhæng mellem IT-verdenen, teknologi og bæredygtig udvikling. Uddannelsen er en super mulighed for dem, som gerne vil udbygge deres teknologiske evner og samtidig orienteres mod en mindful og grøn fremtid. Da det er en dobbelt-degree, kommer du både til at læse på LUT, et af Finlands førende universiteter inden for bæredygtighed, og AAU, som er et af de bedste universiteter i verden inden for ingeniørvidenskab.

Begge universiteter bidrager med deres fokus på softwareudvikling og IKT inden for rammerne af problembaseret læring. Dette skaber en uddannelse med balance mellem teori og praksis, og det lærer dig, hvordan man lærer. Som supplement får du også undervisning i business intelligence og entreprenørskab. Det giver dig kompetencerne til hurtigt at tilegne dig færdigheder, som du måske mangler, når du kommer ud på en ny arbejdsplads. På den måde bliver du en fleksibel holdspiller i tech-virksomheder og virksomheder, der fokuserer på bæredygtighed.

Mit mål er en fremtid, hvor teknologien bringer det bedste frem og er mindful, humanitær og naturalistisk. For dem, der har det ligesom mig og gerne vil udvikle teknologien til at skabe positiv indvirkning, så er uddannelsen i Bæredygtige IKT-løsninger den rigtige!”

Jacobo Domingo Gil, studerende

De studerendes challenges til climathon 2021

Se også dette site, som er udviklet af Nordic Master-studerende. Det forkuserer på udfordringer inden for bæredygtighed og løsningerne hertil.

Climathon 2021

De studerendes challenges til climathon 2021

Se også dette site, som er udviklet af Nordic Master-studerende. Det forkuserer på udfordringer inden for bæredygtighed og løsningerne hertil.

Climathon 2021