Hvad kan jeg blive?
Mulige karriereveje

Hvad kan jeg blive?
Mulige karriereveje

”Hvad kan jeg blive?” er et fint spørgsmål, der kan lægge op til gode refleksioner om dine erfaringer, kompetencer, muligheder, ønsker og drømme.
”Hvad bliver jeg?” gemmer sig dog ofte bag spørgsmålet. Her følger en forståelse af, at du med en bestemt uddannelse er forudbestemt til en særlig jobskæbne. Men sådan er det altså ikke nødvendigvis.
På denne side kan du finde nogle værktøjer, der forhåbentlig kan inspirere dig, uanset hvor du står - fx hvis du snart bliver færdiguddannet, eller hvis du skal vælge en kandidatuddannelse.
Begynd med dig selv
3 spørgsmål, der kan hjælpe dig på vej
1.
Hvad er jeg god til?
2.
Hvad interesserer jeg mig for?
3.
Hvad har jeg lyst til at arbejde med?
3 værktøjer
Find inspiration i andres karriereveje
Se på, hvad andre med en lignende faglig profil er lykkedes med, og brug det som som inspiration til de forskellige muligheder, du har.
Husk, at bare fordi mange andre er gået i én retning, betyder det ikke, at du skal gå samme vej.
På LinkedIn kan du få indsigt i, både hvor andre med din uddannelse arbejder, og hvad de arbejder med. Du kan også se deres karrierevej fra uddannelse til det job, de har i dag, og se hvordan de beskriver deres opgaver og kompetencer.
I alumneværktøjet på AAU's LinkedIn-side kan du indtaste fx din uddannelse og se top 15 over fx hvor de arbejder og hvad de arbejder med.
4 værktøjer
Find inspiration til jobs og kompetencer
Du kan også undersøge, hvilke jobs og virksomheder, der er derude, og på den måde spore dig ind på, hvad der kunne være mulige veje at gå for dig.
Søg i aktuelle jobopslag
Det kan give dig indblik i:
- Hvilke typer af job, du kan få
- Hvilke organisationer, der søger dine kompetencer
- Det sprog, arbejdsmarkedet bruger om dit fagområde og din kompetenceprofil.
- Den viden kan du fx bruge til at optimere dine søgninger og lave et skarpt cv, ansøgning og LinkedIn-profil
Tips til din søgning
Mange søger udelukkende på deres uddannelsestitel eller profession (fx ”Cand.Psych” eller ”Psykolog”), men det kan være begrænset, hvad du får ud af det.
Søg derfor også mere på kompetencer eller emne- og problemfelter, du har viden om og interesse for (fx ”arbejdsmiljø”, ”trivsel”, ”konflikthåndtering”, ”coaching”).