Regler for brug af
Generativ AI på AAU
Regler for brug af
Generativ AI på AAU
Ansvaret ligger hos dig!
Som studerende arbejder du inden for en akademisk praksis og en række regler, der er med til at definerer rammerne for projekt- og opgavearbejde samt eksamenssituationer. Brugen af generativ AI kan udfordre disse, og konsekvenserne af f.eks. at overtræde reglerne kan være særdeles alvorlige have stor betydning for dit videre uddannelsesforløb. I sidste ende ligger ansvaret hos dig.
Hvordan må jeg bruge generativ AI?
Det er vigtigt, at du som studerende på Aalborg Universitet er bekendt med, hvordan du må og ikke må anvende generativ AI-tjenester i forbindelse med dit studie.
Følgende tre nedslag skal du være særligt opmærksom på:
Du kan se tilladte hjælpemidler i modulbeskrivelserne, der fremgår af studieordningen for din uddannelse. Hvis der i modulbeskrivelsen er en henvisning til semesterbeskrivelsen, kan du se tilladte hjælpemidler i semesterbeskrivelsen for det pågældende semester.
Kend reglerne når du skal til eksamen
Vær opmærksom på at du selv har ansvaret for at kende reglerne for brug af generativ AI ved eksamen. Det er vigtigt, at du kender reglerne for den enkelte eksamen, så du ikke kommer til at begå eksamenssnyd ved f.eks. at benytte dig af hjælpemidler, der ikke er tilladte, eller uretmæssigt skaffer dig hjælp til besvarelse af eksamen.
Hvis du anvender generativ AI til en eksamen, hvor det ikke er tilladt, er det en overtrædelse af AAU’s disciplinærregler.
Bliv klogere på diciplinærreglerne
Ved eksaminer, hvor generativ AI er et tilladt hjælpemiddel, skal du være opmærksom på reglerne om plagiat. Anvender du information genereret af generativ AI, skal du sikre korrekt kildehenvisning. Det samme gælder for noter, der er anvendt i forbindelse med eksamensbesvarelsen, hvis de er dannet ved hjælp af generativ AI.
Hvis universitetet konstaterer uretmæssig brug af generativ AI som hjælpemiddel eller har mistanke om plagiat, vil der blive indledt en disciplinærsag mod dig. Er du usikker på reglerne for brug af generativ AI ved specifikke eksaminer, bør du søge vejledning hos dit studienævn.
God akademisk praksis omkring generativ AI
I god akademisk praksis må du aldrig præsentere andres idéer eller påstande som dine egne. Du skal altid referere til andres idéer eller påstande med tydelig kildehenvisning. Dette princip er også gældende ved anvendelsen af generativ AI.
Det kan også være gavnligt at sætte sig ind i de tre fundamentale principper for god akademisk praksis: ærlighed, gennemsigtighed og ansvarlighed, som de er defineret i Den danske kodeks for integritet i forskning fra 2014.
Du kan med fordel også læse om god akademisk praksis på Universitetsbibliotekets tema om generativ AI, der er specifikt målrettet studerende.
Hvad skal jeg være særligt opmærksom på, hvis jeg bruger generativ AI platforme?
Hvis du bruger generativ AI og andre online tjenester, f.eks. Microsoft Copilot, ChatGPT og lignende, så vil leverandøren af tjenesten behandle dine personoplysninger samt muligvis det input, som du vælger at uploade til tjenesten.
Har du spørgsmål til indholdet på siden?