Spring til indhold

Studiemiljødag 2019 i Aalborg

Extreme makeover - studiemiljø edition

Formålet med Studiemiljødagen var dette år at få de studerendes input til, hvordan Aalborg Universitet (AAU) gør de områder, de studerende bruger, til et inspirerende sted til gruppearbejde, fordybelse og sociale aktiviteter.

Studiemiljødag 2019 i Aalborg

Extreme makeover - studiemiljø edition

Formålet med Studiemiljødagen var dette år at få de studerendes input til, hvordan Aalborg Universitet (AAU) gør de områder, de studerende bruger, til et inspirerende sted til gruppearbejde, fordybelse og sociale aktiviteter.

IDÉUDVIKLING VIA CASES

Formålet med Studiemiljødagen var dette år (via casearbejde) at få de studerendes input til, hvordan AAU gør de områder, de studerende bruger, til et inspirerende sted til gruppearbejde, fordybelse og sociale aktiviteter. Med udgangspunkt i en konkret case i form af et sted, som de studerende kender fra deres lokale studiemiljø (udendørs såvel som indendørs) eller i form af en generel god idé, som de mente trængte til en extreme makeover, blev deres idéer til fysiske forbedringer af studiemiljøet indhentet.

Grupperne fik tre timer til at finde på de gode ideer til konkrete forbedringer, der kan gennemføres som en "extreme makeover" på baggrund af følgende kriterier: Casen skulle være realiserbar, det måtte ikke tage alt for lang tid at lave eller kræve alt for dyre investeringer (max. 100.000 kr.). Undervejs kunne der hentes inspiration i materialer, møbler, billeder m.m. og der kunne løbende sparres med Studiemiljørådets medlemmer og medarbejdere fra Campus Service (indretningsarkitekter, ingeniører/projektledere m.fl.). Gruppernes idéer blev omsat til et produkt; nogle lavede en poster med skitser, billeder og tekst, andre lavede modeller med LEGO-klodser og forskellige rekvisitter, der stod til rådighed fra Studiemiljørådet og Campus Service – Det var kun fantasien, der satte grænser.

PRÆSENTATION AF CASES

Da tiden til casearbejdet var gået, blev der serveret aftensmad og baren åbnede. Herefter gik et dommerpanel rundt og blev præsenteret for de forskellige cases. Det var ikke på forhånd bestemt, hvor mange vindere der ville være.
Præmien til vinderne var realisering af deres case (til en værdi af 100.000 kr.) samt et diplom. Derudover tog Studiemiljørådet og Campus Service alle de øvrige gode ideer med, således de kan indtænkes i det fremadrettede arbejde med universitetets fysiske studiemiljø.

Vindergruppen blev studerende fra medicin med industriel specialisering, der vandt for projektet Niels Jernes Vej 8A - Studiesal.