Emilies beretning

Fortæl kort om dig selv 

Jeg hedder Emilie, er 24 år og bor i Aalborg. Min vej på uddannelsesstien har efterhånden snoet sig en smule: Efter at have fået min studenterhue i 2014 valgte jeg at søge direkte ind på jurauddannelsen i Aalborg. Her skulle jeg gå i to år, før jeg fandt ud af, at jeg meget hellere ville være psykolog. I 2016 startede jeg derfor på psykologiuddannelsen her i Aalborg, og jeg går nu på 7. semester.

Hvilke overvejelser gjorde du dig ift. at starte på universitetet? 

Jeg gjorde mig ikke de helt store overvejelser efter min gymnasietid. Jeg havde set en del af de her populære tv-serier med dygtige og smarte jurister, som optræder i f.eks. ”Suits”. Samtidig kendte jeg en, der arbejdede som anklager. Alt det, hun fortalte om, syntes jeg lød utrolig spændende.

Jeg ville gerne gå direkte fra gymnasiet til universitetet. Dette skyldes, at jeg altid har syntes godt om at lære nye ting og generelt have noget at engagere mig i. Samtidig havde jeg set frem til endelig bare at skulle fordybe mig i én ting – i mit tilfælde juraen.

Da jeg senere fandt ud af, at jeg hellere ville noget andet, gav jeg mig rigtig god tid til at overveje mit valg af studie. Nu havde jeg jo valgt lidt ’skævt’ første gang, så for mig var det virkelig vigtigt at finde ud af, hvad dælen det egentlig var, jeg inderst inde interesserede mig for. Jeg havde lidt en følelse af, at jeg ikke længere kunne ’pakke tingene ind’ – jeg var nødt til at være ærlig over for mig selv.

Det her kan godt blive lidt dybt og ”touchy-feely”, men for mig var det vigtigt at minde mig selv om, at vi kun har det her ene liv – og vi har simpelthen bare at bruge det på noget, der giver mening for os. Det skal ikke nødvendigvis give mening for dine forældre, din kæreste, dine venner eller din hund, men for dig.

Hvordan oplevede du første studiedag?

Jeg husker det som en meget nervepirrende dag, hvor man føler sig lidt ’palle-alene-i-verden’. Jeg vidste ikke helt, hvad jeg skulle gøre af mig selv og forsøgte bare at ’følge strømmen’ resten af dagen – jeg tænker, det er svært at gøre andet på sådan en dag. Det hjalp dog, at der var nogle tutorer til at guide én rundt.

Jeg havde dog også forberedt mig på, at jeg var nødt til bare at ’være’ i forvirringen og acceptere, at sådan vil det naturligvis være på en første dag. Jeg havde jo allerede prøvet at være ”ny” i gymnasiet, så den erfaring kunne jeg heldigvis trække på.

Jeg vil dog sige, at jeg også husker det som en spændende dag med mange nye indtryk. På sådan en dag er man jo vildt spændt på, hvad det er for et studie, man skal til at starte på. Samtidig har man en masse forventninger og idéer om, hvordan det kommer til at blive. Til det vil jeg sige, at man virkelig ikke ved, hvordan studiet reelt er, før man er i gang med det. Det kan være lidt hårdt at vide men også vildt fedt; studiestarten er jo en form for nyt kapitel, hvor der er mulighed for at starte på en frisk og blive overrasket.

Hvad oplevede du, der var hårdt under studiestarten? 

Jeg syntes, det var svært at få skabt et overblik – både over forelæsninger, sociale arrangementer, pensum, eksaminer osv. Jeg skulle vænne mig til den bestemte struktur, der er på universitetet, da den er noget anderledes end på gymnasiet – f.eks. har man på universitetet ofte eksaminer undervejs i studiet, og man er derfor nødt til at planlægge sin læsning, så man når det hele op til eksamen.

Samtidig syntes jeg, at det var hårdt at skulle have flere fag på samme tid, da jeg pludselig blev i tvivl om, hvor jeg skulle rette mit fokus hen. Jeg ville super gerne følge med i det hele, men det er simpelthen bare ikke altid muligt, fordi der sker så meget på én gang. Jeg valgte derfor at bruge mest tid på de dele af pensum, der interesserede mig mest og mindre tid på de knapt så interessante emner.

Derudover husker jeg også den tydelige forskel mellem gymnasiet og universitetet ift. det faglige niveau. På mange af universitetets uddannelser går der dygtige studerende, der alle er interesserede i og fokuserede på lige præcis dét ene fag. Det var derfor ikke ligesom i gymnasiet, hvor folk havde forskellige fag, de var gode til, og hvor det derfor var nemmere at brillere.

Hvad oplevede du, der var godt under studiestarten?

At være sammen med andre ’specialister’ kan faktisk være en fordel: Jeg oplevede i hvert fald, hvordan det var rart at være sammen med andre, der havde samme interesse som mig. På den måde blev undervisning og det at ’gå i skole’ meget mere fokuseret, hvilket jeg egentlig meget godt kunne lide.

Ift. det sociale kan jeg huske, at jeg var ret glad for rusturen, da den virkelig var med til at ryste årgangen sammen. Det sociale var en god støtte, især i starten hvor forvirringen og usikkerheden var stor. På den måde havde jeg også nogen at dele mine oplevelser på studiet med, men også nogen jeg kunne ses med uden for studiet.

Hvad ville du ønske, at nogen havde fortalt dig om studielivet?

Jeg ville nok ønske, at jeg på jurastudiet havde fået fortalt, at det er okay ikke at nå at læse hele pensum. Især under studiestarten sker der mange sociale ting, som også er vigtige at have fokus på. Det handler derfor om at finde en balance mellem det faglige og sociale, da jeg mener, at de to ting går hånd i hånd under en god studietid.

Derudover ville jeg gerne have fået fortalt, at ens studietid er en proces. Man kan derfor ikke have styr på alt fra start, og det bør der heller ikke være en forventning om, vil jeg mene. Det er en overgang, og som ny studerende må man derfor have tillid til, at man finder ud af tingene undervejs – sommetider gennem ’trial and error’. Som studerende bliver man nødt til at indstille sig på at begå fejl – det tror jeg ikke, at jeg havde nok fokus på under mit første studie. ”Det er menneskeligt at fejle”, som man siger, og selvom det er en helt klassisk sætning, så tror jeg, at der er noget om det.