Fra gymnasiet til universitetet
Louises beretning
Fortæl kort om dig selv
Jeg hedder Louise, er 24 år, og er i gang med mit 7. semester på cand.merc. i Organisation og Strategi. Jeg er oprindeligt fra Randers men flyttede til Aalborg i 2016. Jeg afsluttede gymnasiet i 2014, hvorefter jeg holdt to sabbatår.
Hvilke overvejelser gjorde du dig i forhold til at starte på universitetet?
Jeg havde særligt gjort mig overvejelser omkring, hvad der ville være vigtigst for mig at få styr på inden studiestart, således at det ville være mere overskueligt for mig at starte på universitetet. Jeg opstillede derfor nogle mål med prioriteter alt efter, hvad der var vigtigst for mig:
- 1
Mit første mål var at finde en lejlighed og flytte til Aalborg, således at jeg ville bo i cykelafstand til universitetet og Aalborg centrum. Dette mål havde jeg opstillet, fordi jeg vidste, at det ville blive for uoverskueligt for mig at skulle pendle frem og tilbage mellem Randers og Aalborg hver dag.
- 2
Mit andet mål var at få skabt et socialt netværk. Jeg vidste, at hvis jeg både skulle flytte til en ny by og starte på universitetet, så var det vigtigt, at jeg fik nogle venner, så jeg ikke ville komme til at føle mig ensom. Derfor deltog jeg i stort set alle sociale arrangementer i studiestartsperioden og fik derigennem skabt mig et socialt netværk.
- 3
Mit tredje mål var at lære at studere på universitetet. Da jeg først havde fået skabt et socialt netværk, havde jeg meget mere overskud til at lære at studere.
- 4
Mit fjerde mål var at finde et studiejob, så jeg ville få en større økonomisk frihed og have mulighed for at købe nyt tøj, tage på café og spare sammen til nye studiebøger hvert semester.
Da jeg nåede alle mine mål, havde jeg fået lagt et stærkt fundament, som gjorde det fedt og dejligt at være studerende. Nu var jeg altså klar til at lære nyt stof og udvikle mig personligt og fagligt i mit eget tempo.
Hvordan oplevede du første studiedag?
For mig var det meget hektisk. Jeg kunne ikke rigtigt finde rundt, og jeg kendte ingen andre, der skulle starte på den samme uddannelse som mig. Heldigvis var der mange tutorer, som var vildt søde til at hjælpe alle os forvirrede nye studerende.
Til den fælles morgenmad sad vi i akavet stilhed og spiste morgenbrød, indtil der var en af de andre ved mit bord som sagde: ”Nå, det her er sgu da ikke særlig akavet”. Derefter begyndte alle, som sad ved bordet, at grine, hvorefter vi begyndte at tø op og spørge ind til hinanden. Når først man begynder at snakke sammen, så er det pludselig ikke så akavet længere, og man tør sige flere ting i takt med, at snakken udfolder sig.
Heldigvis var der mange tutorer, som var vildt søde til at hjælpe alle os forvirrede nye studerende.
Hvad oplevede du var hårdt under studiestarten, og hvad oplevede du, der var godt?
Det var meget hårdt, at jeg hele tiden følte, at jeg var ’på’, og hele tiden skulle være glad og positiv, når jeg var sammen med dem fra studiet. Når jeg var færdig med skolen om dagen, gik jeg hjem og græd, fordi jeg følte mig så udmattet. Jeg har senere snakket med mange af mine studiekammerater om studiestarten, og de har haft det på præcis samme måde som jeg.
Det var dog også vildt fedt at starte på studiet. Jeg synes, det var fedt, at der ikke var nogen, der talte til én, som om man bare var ’et barn’ - alle blev antaget for at være på lige fod og for at være voksne samt uafhængige individer, hvilket jeg syntes var fedt!
Derudover var det også fedt, at man virkelig kunne mærke, at man udviklede sig og lærte en masse nyt. Min tid på bacheloren i Erhvervsøkonomi har været den fedeste tid i mit liv, for det er her jeg føler, at jeg har udviklet mig allermest både personligt og fagligt.
Når jeg var færdig med skolen om dagen, gik jeg hjem og græd, fordi jeg følte mig så udmattet.
Hvad ville du ønske at nogen have fortalt dig, da du startede på universitetet?
Som jeg nævnte før, har jeg snakket med andre fra mit studie omkring, hvor hårdt det var at starte på universitetet og flytte alene til en ny by. Derfor ville jeg ønske, at nogen havde fortalt mig, at det ikke kun var mig, der gik hjem og græd hver dag, men at det var tilfældet for sindssygt mange nye studerende. Derudover ville jeg også ønske, at der var nogen, der havde fortalt mig, hvor fed en følelse man får, når man når sine mål, og når man lærer noget nyt.