Med drømmejobbet fulgte et overvældende pres

Efter hun blev færdiguddannet, fik Fie forholdsvist hurtigt et job. Hendes første jobsamtale blev også til hendes første job, og hun følte sig heldig – hun fik nemlig lov at stå med hovedansvaret for virksomhedens marketing.

Allerede efter et halvt år kunne Fie dog mærke et overvældende pres, men der skete på samme tid en masse i hendes privatliv, så hun slog det hen og tænkte, at det nok var pga. det. Hun havde en hård tid, men fik styr på det derhjemme, og det lettede lidt.

”Men jeg havde allerede mærket den der frygt for at fejle og ikke kunne følge med på arbejdet. Jeg var jo den eneste ansvarlige for marketing, så jeg følte meget, at det hele stod og faldt med mig”.

Netværksdagen, der gjorde en forskel

En netværksdag hos Fies gamle praktiksted, Logimatic, blev gamechangeren for Fie:

”Det var til en netværksdag for gamle praktikanter, hvor vi havde mulighed for at åbne lidt op omkring vores udfordringer som nyuddannede på jobmarkedet. Der fortalte jeg om mit job, arbejdspresset og mine udfordringer med manglende kompetencer i forhold til forventninger (måske mest fra mig selv). Det var rart at dele, men jeg kom jo stadig tilbage til en travl hverdag uden nogen sparringspartnere”.

Fies åbenhed omkring det gjorde, at hendes mentor fra praktikken efterfølgende rakte ud til hende på LinkedIn og foreslog, at hun skulle tage fat i én, som måske snart fik brug for ”sådan en som hende”. Fie tog chancen og connectede på LinkedIn, og blev opfordret til at sende sit cv.

I mellemtiden blev Fie mere og mere sikker på, at hun ikke var det rette sted – hun skulle finde et andet job, hvor hun ikke var alene om opgaverne.

Kaffen, der blev til et job med bedre balance

Kontaktpersonen fra virksomheden skrev ’Skal vi ikke lige tage en kop kaffe?’, og det gjorde, at Fie blev meget afslappet og indstillede sig mere på en hyggelig snak.

Det blev en god samtale, der varede 2 timer, hvor Fie mærkede sin passion for arbejdet, kunne være 100 % sig selv, og klart kunne fortælle, hvordan hun arbejdede, og hvad hun havde brug for. Det havde hun nemlig en meget bedre forståelse for nu, end sidste gang hun havde søgt job.

Et par måneder efter begyndte hun i sit nye job, hvor hun hurtigt fik en god fornemmelse. Det gik også op for Fie, hvor urealistisk hendes tempo havde været i det gamle job:

”Det tempo, jeg kører med nu, er et helt andet. Jeg føler, at jeg er helt langsom, fordi jeg jo netop har tid og kan sidde og fordybe mig i opgaverne – og alligevel var min leder bange for, om jeg kørte for hårdt på. Det er jo lidt vildt at høre. Men også rigtig godt, fordi jeg nu får en mere realistisk idé om, hvor højt et tempo man skal arbejde i. Ikke 500 km/t i hvert fald”.

Hvad har jeg egentlig brug for?

Set i bakspejlet fortæller Fie, at hun kan se, at det var et utroligt dårligt match mellem virksomhedens vækst og hendes kompetencer:

”Den fart, de havde på, og det, de gerne ville vækste, stemte ikke overens med et marketingsteam på én person, som var lige frisk ud fra uni”.

Hun var igennem en proces, hvor hun blev tvunget til at finde ud af, hvad der var vigtigt for hende:

”Jeg tænkte, at jeg skulle være ambitiøs, og at jeg kunne det hele selv, men jeg er en person, der har behov for at være en del af et team, og have nogen at sparre med og spørge til råds om ting. Den sikkerhed har jeg brug for, og det skal jeg stå ved”.

Der er 3 ting, som har været vigtige for, at Fie er landet i et job, hvor hun trives bedre, og dem vil hun også anbefale dig at være opmærksom på: