Inspirationshistorie
Vejen til en ph.d - karriereovervejelser, netværk og projektstyring
Lagt online: 02.06.2021
Inspirationshistorie
Vejen til en ph.d - karriereovervejelser, netværk og projektstyring
Lagt online: 02.06.2021
Om Kristina Maria Madsen
- Alder: 34 år
- Professionsbacheloruddannelse: Sportsmanagement
- Kandidatuddannelse: Oplevelsesdesign på AAU i Aalborg
- Dimittendår: Blev færdig med ph.d. i 2019
- Job: Adjunkt/Assistant professor in Business Design Thinking & Game-based Methods på Aalborg University Business School
En konkurrencepræget og lidt snæver karrierevej
Da Kristina stod over for at forlade AAU som nyuddannet i Oplevelsesdesign, var hendes fokus at finde et job inden for sin faglighed. Hun syntes, at det var spændende med en ph.d.-stilling, men det var ikke en vej, hun havde forventet at gå.
”Igennem min kandidat var jeg enormt optaget af det teoretiske og metodologiske, og det ville jeg gerne udforske mere. Derfor holdt jeg kontakten med min specialevejleder, som jeg talte med om potentialet ved en ph.d. og muligheder for at bidrage til både artikler og projekter”.
Hun havde en del overvejelser om at søge en ph.d.-stilling:
”For det første er det ikke stillinger, der hænger på træerne, og det kan være svært at få finansieret et stipendiat. Derfor var det ikke noget, jeg turde at satse 100 % på”.
”Dernæst er den akademiske karrierevej enormt konkurrencepræget, da man ikke er sikret en videre stilling (adjunktur eller postdoc) efter endt ph.d. Samtidig ser man ind i op til 10 år med midlertidige stillinger, inden man potentielt er kvalificeret til at blive lektor og først der fastansat”.
Hun overvejede også, hvad mulighederne var i forhold til at finde job uden for universitetet, når hun var færdig med sin ph.d.:
Det kan både være en fordel og en ulempe. Større virksomheder vil gerne ansætte ph.d.’er i meget specialiserede stillinger, men mindre virksomheder kan være nervøse for, at man vil ”kede sig” og forlade stillingen, eller at lønniveauet er for højt.
"Derfor var karrieremulighederne klart nogle af mine største forbehold. Det var også noget, jeg talte med min a-kasse og AAU Karriere om”.
Ansøgningsprocessen - et stærkt netværk er uundværligt
Kristinas første job blev hos Kunsthal NORD, hvor hun arbejdede med oplevelsesdesign som udstillings- og kommunikationsassistent i et års tid, indtil der blev opslået nogle ph.d.-stipendiater på AAU.
”Faktisk søgte jeg 2 stillinger. Jeg sparrede med min specialevejleder om ansøgningen. Samtidig tog jeg kontakt til stipendiatens hovedvejleder, som også var min tidligere underviser, for at høre mere om stillingen og fokusset. Ansøgningen skulle bl.a. indeholde en plan for, hvordan jeg ville køre projektet og opbygge ph.d.’en med undersøgelser, artikler, konferencer, undervisning og deltagelse i ph.d.-kurser”.
Efter en måned blev hendes ansøgning sendt til bedømmelse, hvor en række forskere vurderer ens kvalifikationer (fx relevant kandidat, høje karakterer og andre kvalificerende aktiviteter). En måned eller 2 senere modtog hun bedømmelsen, at hun var kvalificeret, og så blev hun kaldt til samtale på begge stillinger. Til samtalerne var der mange med: Institutleder, studienævnsformand, forskningsgruppeleder, programlederen og samarbejdspartnere.
Hvorfor det var så Kristina, de valgte?
”Det er svært at sige, men der blev lagt vægt på, at jeg havde en relevant kandidat, en stærk plan for opbygningen af projektet og var reflekteret over mine svagheder. Derudover er jeg sikker på, at det var en fordel, at jeg havde min specialevejleders anbefaling, og at jeg havde talt med hovedvejlederen”.
Jeg tror, at netværk er vigtigt i alle sammenhænge – og nogle gange altafgørende. Alle stillinger, jeg har haft, har været på anbefalinger fra mit netværk. Så et stærkt netværk er uundværligt.
En ensom rejse med en stejl læringskurve og masser projektledelse
Kristina fortæller, at der er mange opgaver i jobbet:
- Du er ansvarlig for dit projekt og at koordinere det med eksperimenter, undersøgelser, samarbejder, artikelskrivning og sikre konstant progression
- Du underviser og vejleder studerende, deltager i læremøder samt møder og aktiviteter i forskningsgrupper
- Du skal deltage i ph.d.-kurser og optjene 30 ECTS point i løbet af stipendiatet
- Du skal på miljøskifte, gerne i udlandet, i 3-6 måneder – dette skal du også planlægge og søge midler til
Jobbet som ph.d. er meget alsidigt, og det er på mange måder en uddannelse i projektledelse, da man skal have mange bolde i luften. 2 arbejdsdage er sjældent ens. Det handler om at planlægge sin tid og have en struktureret plan. Det er ofte en meget ensom rejse, da der kun er dig om dit projekt, og læringskurven er stejl i forhold til de fleste opgaver.
Hun anbefaler at lære time-management og skabe et netværk:
”Det gør en kæmpe forskel at have nogle ’artsfæller’ at sparre med om alle nuancerne af at være i et ph.d.-stipendiat. Sammenholdet kan variere meget, men der er en gennemført fællesskabsfornemmelse, lige meget hvem man møder på sin vej, fordi man er i samme båd. Noget af det allerbedste ved ph.d.-kurserne er at møde andre ph.d.’er. Det har jeg stadig stor glæde af i dag, 2 år efter endt ph.d.”
Efter ph.d.'en - hvad er mulighederne?
Da hendes ph.d.-stipendiat nærmede sig enden, begyndte hun at søge job både i og uden for den akademiske verden. Hun talte om postdoc-mulighederne med kolleger, samarbejdspartnere, institutlederen og forskningsgruppelederen, men hun lavede også en online portfolio og undersøgte hvilke muligheder, der var uden for universitetet.
”Kampen om stillingerne på universitetet er store. Forestil dig en omvendt tragt, hvor bunden er ph.d.-stillinger (det bredeste), og jo længere vi kommer op (til adjunkt til lektor til professor), jo færre stillinger bliver der. Derfor er det en meget usikker vej, præget af politik på både regeringsniveau og universitetsniveau”.
”Jeg følte ikke, at jeg var færdig med akademia, men samtidig var jeg også bevidst om, at mulighederne for at blive var minimale, og derfor var jeg nødt til at afsøge flere muligheder, hvor jeg kunne slå på min specialering i designforskning. Derfor definerede jeg en søgestrategi, hvor jeg primært gik efter større virksomheder med specialiserede stillinger inden for R&D, Experience Design eller UX Design. Samtidig holdt jeg øje med akademiske stillinger”.
”Men igen var det netværket, der kom i spil, og landede mig en akademisk stilling på Aalborg University Business School, hvor jeg nu er adjunkt i Business Design Thinking & Game-based Methods”.
Tal med forskerne omkring dig
Hvis du overvejer, om det kunne være noget for dig at søge en ph.d., anbefaler Kristina at overveje:
- Hvorfor vil du gerne ind i et stipendiat?
- Hvilke konsekvenser kan det have for din fremtidige karriere?
- Er du interesseret i alle aspekter af at være forsker (fx at undervise, vejlede, skrive artikler, gennemføre eksperimenter, læse og præsentere på konferencer)?
”Det er spændende, og der er mange facetter, som jeg ikke kendte til, før jeg var i gang. Det er ikke noget, man bør kaste sig halvhjertet over. Det er en kæmpe oplevelse og udfordring”.
”Tal med en forsker på dit studie om dine overvejelser. Hvis I har en ph.d.-studerende som underviser eller vejleder, så prik til dem – normalt elsker vi at tale om det at være ph.d. De kan give dig den bedste forståelse af mulighederne og hvad det indebærer”.
Kristinas råd til dig, der overvejer en ph.d.:
1.
Gå benhårdt efter det, men hav altid en plan B, for intet er givet.
2.
Træn dine projektstyringskompetencer på kandidaten – de bliver uundværlige uanset hvad. Tag planlægnings-styringen i jeres projektarbejde, brug metoder og værktøjer som fx Scrum, Trello og Slack.
3.
Stil spørgsmål – både i undervisningen for at udfordre din forståelse og til forskerne for at få indblik.
4.
Brug mulighederne for at blive klogere på dine karrieremuligheder – fx AAU Karriere, din a-kasse, fagforening og samarbejdspartnere (Hvad mangler de? Ville de overveje at ansætte en faglighed som din? Har de ph.d.’er ansat? Gør de måske i erhvervs-ph.d.’er?).
5.
Overvej hvad der er din drømmestilling eller arbejdsplads? Gå så på LinkedIn-jagt og find nogen med den stillingskategori eller lignende på drømmearbejdspladsen, for at finde ud af, hvad der har kvalificeret dem til den stilling. Det kan hjælpe dig til at få en fornemmelse af, hvad der kan være relevant at satse på.
Om Kristinas ph.d.: Afbalancering af forholdet mellem oplysning og oplevelse
”Min ph.d. handlede om udfordringen i at afbalancere oplysning og oplevelse, som museumsinstitutionerne er blevet stillet over for i forlængelse af oplevelsesøkonomi fra et oplevelsesdesign-perspektiv i samarbejde med et mindre dansk museum. Projektets hypotese var, at hvis man designer udforskende brugerinteraktioner i udstillingsdesign, skaber man potentiale for at afbalancere oplysning og oplevelse. Derudover var antagelsen, at IT-baseret oplevelsesdesign kunne være en nyttig måde at designe udforskende brugerinteraktion pga. oplevelsesdesigns holistiske designtilgang, der låner kriterier for design fra andre designtilgange.
Ambitionen var at identificere kriterier og principper for disse typer designprocesser gennem en række eksperimenter, der kollektivt søger at udvide og tilføje til det eksisterende vidensområde inden for museum experience design. Herigennem fik vi viden til at forbinde teori og praksis i applikationen af oplevelsesdesign til en kollaborativ designproces for udstillingsdesign.
Jeg har udforsket disse udfordringer ud fra et oplevelsesdesignperspektiv i samarbejde med Limfjordsmuseet for at undersøge mulighederne for oplevelsesbaseret læring. En samarbejdsproces informeret og guidet af principper for oplevelsesdesign. Desuden har jeg gennem denne forskning appliceret kriterier for emergent narratives: user-mindset, agency, storification og narrative closure til udstillingsdesignet for at skabe rum for opdagelse og udforskning. Argumentet er at gøre brugerne aktive deltagere i deres egne oplevelser for at skabe deres egen erfaring og fortælling for at fremme uformel læring frem for passivt at modtage en foruddefineret og struktureret fortælling. Kriterierne for opdagelse defineret i afhandlingen skabte både grundlaget for at designe for opdagelse samt identifikation og evaluering af udforskende brugerinteraktioner gennem 4 strategier for emergent user interactions. 2 er design-drevne: by Design og by Redesign. Og 2 er bruger-drevne: Creative Play og by Hacking.
Igennem min ph.d. afhandlingen har jeg vist, hvordan kollaborative designprocesser kan guides ved hjælp af oplevelsesdesign til udstillingsudvikling, og hvordan samarbejdet i denne proces skaber grundlag for at afbalancere indhold og form for opdagelse ved at have museumsfagfolk og designforskere til at samarbejde gennem hele designprocessen.
Min forskning har vist, hvordan opdagende museumsoplevelser har potentialet til både at afbalancere oplysning og oplevelse og understøtte den uformelle læringsoplevelse. Ved at designe for opdagelse, er ikke et 3. perspektiv på oplysning-oplevelses dikotomien, men en tilgang til at opløse konflikten og afbalancer forholdet mellem oplysning og oplevelse for at undgå disneyficering og formel læring. Dette gøres ved at designe formålsbevidste udstillinger, der giver brugerne mulighed for at skabe mening igennem den aktive deltagelse.”