Hvad består dit arbejde som konsulent hos Als Research i?

Som konsulent er jeg tilknyttet en del forskellige projekter. Mine arbejdsopgaver kan have meget forskellig karakter alt efter hvilket projekt, jeg er tilknyttet. Fx har vi lige lavet en undersøgelse for SIRI, Styrelsen for International Rekruttering og Integration, der omhandler, hvordan unge oplever negativ social kontrol. I den forbindelse har mine arbejdsopgaver indeholdt at udarbejde spørgeskemaer omkring det her emnefelt, test af spørgeskemaerne, interview med en masse forskellige mennesker, analyser af både kvantitative og kvalitative data og i sammenhæng hermed udarbejdelse af en rapport.

Det minder på mange måder om arbejdet på universitetet. Dog adskiller visse elementer sig meget: I sammenhæng med det konsulentarbejde, jeg laver, er formidlingen mere praksisrettet. Når vi udarbejder en rapport for en styrelse, så skal den i sidste ende indgå i en beslutning – i andre tilfælde sker udarbejdelsen, fordi der er nogle praktikere ude i felten, som skal blive klogere på området. Udover det indgår der mange metodiske overvejelser i vores arbejde, fordi det har indflydelse på de resultater, vi finder frem til, men vi har ikke nogle videnskabsteoretiske afsnit i rapporten – ligesom på universitetet.

Følte du dig godt forberedt til konsulentarbejdet?

Det var helt klart en kæmpe fordel, at jeg havde været i praktik; i den sammenhæng havde jeg læst en del rapporter og været med undervejs. Men jeg syntes, at det var svært: Det var helt klart anderledes end at skrive en universitetsopgave.

Min uddannelse har helt klart givet mig et godt metodisk fundament for konsulentarbejdet her hos Als Research – også selvom der ikke var fag i kvantitativ metode. Både den kvalitative metode og den kritiske refleksion blev helt klart videregivet på kandidaten i Socialt Arbejde – hvilket er ting, som vi bruger herinde. Derudover gav uddannelsen et bredt kendskab til sociale problemer og udsatte målgrupper. I forhold til aspekter, hvor jeg har følt mig knap så godt forberedt, så angår det kvantitativt arbejde og formidling.

 

Hvordan var overgangen til dit arbejdsliv?

Jeg var i praktik hos Als Research på mit 3. semester på kandidaten, og mens jeg skrev speciale, var jeg ansat som juniorkonsulent hos dem.

Efter jeg havde afleveret og forsvaret mit speciale, skulle jeg som en del af mit studiejob hos Als afholde en række kurser i løbet af et par uger og derefter slutte hos organisationen. Jeg havde talt med min chef og fortalt, at jeg var meget interesseret i at forsætte – men der var ikke mulighed for det på daværende tidspunkt. Så efter kurserne var afholdt, sluttede jeg og gik på dagpenge.

Der endte dog med kun at gå 5 dage, hvor jeg ikke anede, hvad min plan var, før min chef ringede og spurgte, om jeg ikke ville komme tilbage og lave noget freelancearbejde. Der gik en måned, hvor jeg lavede noget freelancearbejde og ad hoc-opgaver hos Als, derefter blev jeg ansat på 30 timer. Ret kort tid efter kom jeg op på fuld tid.

 

Var du nervøs hen imod slutningen af din uddannelse?

”Det gav selvfølgelig en tryghed, at jeg havde en relation til Als. Desuden var jeg rigtig glad for, at jeg havde arbejde hos Als på mit cv. Det er jo en kæmpe fordel, at man har siddet i en rigtig virksomhed og foretaget den type arbejde, som man typisk kommer til at lave i arbejdslivet.

Faktisk er det netop af de grunde, at jeg vil anbefale studerende at tage i praktik:

Men jeg var ikke bekymret i den periode.

Jeg vidste også, at jeg havde opbygget et godt netværk hos Als, og at min chef fx havde utrolig mange kontakter og gerne ville hjælpe mig på vej i arbejdslivet. Så både erfaring med praktik og studiejob samt netværket hos Als gav mig et godt udgangspunkt.

 

Hvad tænkte du i forhold til jobsøgning?

Helt generelt havde jeg den indstilling, at selvom jeg ikke fik job hos Als og ville gå arbejdsløs i en periode, så ville jeg søge jobs, der muligvis ikke var mine drømmejob, men som alligevel ville give mig erfaring. Så jeg havde helt klart den indstilling, at det nok skulle gå.

Jeg tror, at det er en generel tilgang, jeg har til det at søge jobs – ofte har jeg tænkt, at det bare er med at prøve. Jeg synes, at de jobs, jeg har haft gennem tiden, har været utrolig spændende. Ofte har jeg faktisk tænkt, at jeg slet ikke var kvalificeret til de jobs, men gennem tilfældigheder, kontakter og hårdt arbejde er jeg alligevel endt i dem. Generelt er jeg også bare meget åben for forskellige typer arbejde: Jeg vil hellere lave noget, end ikke at lave noget.

Jeg tror i hvert fald, at dén indstilling kan gøre tingene lidt nemmere. Men jeg kunne godt mærke, da jeg var på dagpenge og kiggede på stillingsopslag, uden at nogen af opslagene fangede mig, at jeg blev lidt nervøs – men jeg blev aldrig decideret bekymret.

Selvom det er let at sige fra den anden side, når man har fået et job, så synes jeg ikke, at man skal være nervøs som studerende i forhold til at finde arbejde. Jeg synes, studerende skal tro på sig selv og vide, at tingene ofte kommer hen ad vejen ved en masse tilfælde.

Da jeg læste kriterierne for, hvilke færdigheder jeg skulle have for at få jobbet hos AAU, tænkte jeg, at der kun var 3 ud af mange, som jeg kunne opfylde. Ikke desto mindre søgte jeg og fik pladsen. På mange måder tror jeg, at jeg fik tilbuddet, fordi jeg på min bachelor havde lavet noget arbejde med anbragte børn i Canada, og derfor havde et lidt anderledes perspektiv på tingene – derudover nævnte de til samtalen, at de havde lagt mærke til, at der ikke var en eneste kommafejl i min ansøgning.

Alt i alt var det en masse små ting, der gjorde udfaldet.