Under mit studie havde jeg kun et enkelt studiejob, da jeg meget ofte synes, at de rigtigt spændende job enten var svære at finde eller svære at få. Jeg investerede derfor en del tid – og et fuldt SU-lån – i at arbejde frivilligt. Så var det lige pludselig nemt at få lov til at være med, hvor det var rigtig sjovt: Dels hjalp jeg et lille tøjmærke med kommunikationsrådgivning, og dels var jeg hos en lille iværksættervirksomhed. Derudover har jeg også arbejdet frivilligt på Kulturværftet i Helsingør.

 

Frivilligt arbejde banede vej for eget firma

Formålet med det frivillige arbejde har været at skabe mig et netværk og få prøvet nogle af de ting af, jeg gik og drømte om at lave, når jeg blev færdig.

Investeringen har altså givet mig muligheden for at have et lille selvstændigt virke, Gertsen Kommunikation, ved siden af mit faste arbejde.

 

Netværk på flere fronter

Det faste arbejde på Stokholtbuen – et helhedstilbud for borgere med både fysiske og psykiske funktionsnedsættelser – fik jeg faktisk gennem en helt normal ansøgning, hvilket jeg selv blev lidt overrasket over. Forinden havde jeg søgt job i ca. 4 måneder, opbygget en digital profil (LinkedIn og hjemmeside) samt lavet visitkort.

Også under min jobsøgning brugte jeg tid på at tage ud til bekendte, som kunne give mig nogle input til min jobsøgning og til de brancher, de arbejder i, herunder tech-industrien og Deloitte.

Fastansættelsen

Jeg startede i en tidsbegrænset stilling på Stokholtbuen. Oprindeligt løb aftalen et halvt år, men jeg fik forlænget den efter 3 måneder med yderligere et år. Nu har jeg så endelig fået en fast stilling på 30 timer om ugen.

Det er ret fint med de 30 timer om ugen, da jeg på den måde kan holde mit øvrige netværk ved lige, lave opgaver igennem Gertsen Kommunikation, og samtidig have tid til min lille datter.

 

Det handler om mennesker

Stokholtbuen er en stor organisation med 130 medarbejdere og syv underafdelinger fordelt på to matrikler.

Et af de mest interessante aspekter i mit arbejde relaterer sig til den store medarbejderstab, der til dagligt arbejder med mennesker. Det er centralt og en af de mest spændende præmisser i forhold til at arbejde kommunalt: Rigtig meget af det, du gør, har direkte indflydelse på lokalborgerens liv. I det her tilfælde har mit arbejde - omend jeg ikke direkte har med borgeren på Stokholtbuen at gøre - en direkte indflydelse på nogle, som ikke er i stand til at tage vare på sig selv, end ikke fortælle hvad de ønsker af deres liv.

 

Arbejdet bag linjerne

Til dagligt udfører jeg basale kommunikationsopgaver såsom nyhedsbreve og videoproduktion, men det er bestemt ikke her, jeg ser min værdi for organisationen. Det er tværtimod, når jeg arbejder bag linjerne, mellem de kommunale direktiver og forandringstiltag og medarbejdernes faglige virkelighed. Det betyder kort fortalt, at jeg står for at sætte implementeringsprocesser op, når nye forandringstiltag skal iværksættes. Herunder udfører jeg ledelsesrådgivning i forhold til det kommunikative aspekt af forandringerne.

 

Den antropologiske tilgang

Mit arbejde med at sætte processer op og følge dem til dørs sker i høj grad gennem en antropologisk tilgang. Kvaliteten af de processer, jeg sætter op, er 100 % afhængige af, at jeg kender de interessenter, der er i forandringen, indgående. Det være sig projektledelsen og det kommunale perspektiv samt ledelsesperspektivet og vigtigst af alt: Det faglige perspektiv – medarbejderperspektivet. Den antropologiske tilgang understøttes af noget så simpelt som løbende dialog med interessenterne og observationsarbejde, ikke i videnskabelig form, men som en slags årvågenhed i forhold til hele tiden at processere kompromisser mellem de forskelligartede input, jeg får af interessenterne.

 

I centrum af kerneopgaveløsningen ved hjælp af AAU's kompetencefokus

Et af de store spørgsmål, der ligger foran den kommunikationsfaglige, er, hvordan man kan tilføre organisationen værdi, når man som kommunikationsmedarbejder aldrig rigtig er direkte i forbindelse med kerneopgaven. Man befinder sig lidt i en stabsfunktion og må kæmpe for at gøre sig relevant i dagligdagen.

Her er det meget tydeligt for mig, at man netop ved AAU’s fokus på kompetencer omkring kommunikationsplanlægning, strategi og proces kan placere sig selv lige i centrum af en organisation. Mellem interessenter både internt og eksternt i organisationen, som den der sikrer meningsfulde kompromisser i forandringsprocesserne. Når man placerer sig i centrum af det hele, er det også nemt for andre at få øje på én, og lige netop det oplever jeg, når jeg finder mig selv sammen med de kommunale interessenter. De har nemlig også fået øjnene op for, at et kommunikativt fokus på processer kan give god mening. Således har de rekrutteret mig nogle timer om ugen til at kigge på forskellige projekter med et kommunikativt perspektiv.

Teorien som et udgangspunkt

På mit eget studie var der meget ofte en holdning om, at man sikkert ikke kunne bruge teorien til noget som helst, når man kom ud i den virkelige verden. Hvad skulle Foucault og Habermas kunne bidrage med, når man har travlt med en leder, der ønsker resultater? De kan faktisk rigtig meget. Hvad enten man refererer til filosofien, sociologien, metodeteorien eller noget helt andet, så eksisterer teorien nu som en slags ”tavs” viden, man kan eksplicitere for sig selv, efterhånden som man løser sine opgaver. Det giver dig muligheden for at være ensartet i dine argumenter og i din arbejdspraksis. For eksempel når du sætter forandringsprocesser op og skal sikre den røde tråd over en årelang forandring. På den måde bliver du troværdig over for den virkelighed, du arbejder i til daglig. Det giver gode point over for dine kolleger – og mere arbejde.