Spring til indhold

Inspirationshistorie

Projektorienteret forløb: Kom godt fra start - inden du starter

Lagt online: 21.08.2020

Når praktikpladsen endelig er i hus, er der et par ting du kan gøre for at være helt klar til du skal starte i dit projektorienterede forløb. Her er et par af de overvejelser og forberedelser, Elizabeth har gjort sig, inden hun begynder i sin praktik i Amsterdam.

Inspirationshistorie

Projektorienteret forløb: Kom godt fra start - inden du starter

Lagt online: 21.08.2020

Når praktikpladsen endelig er i hus, er der et par ting du kan gøre for at være helt klar til du skal starte i dit projektorienterede forløb. Her er et par af de overvejelser og forberedelser, Elizabeth har gjort sig, inden hun begynder i sin praktik i Amsterdam.

Om Elizabeth Staffe

  • Alder: 28 år
  • Uddannelse: Kandidat i Development and International Relations
  • Semester: 9. semester
  • Praktiksted: One Family Foundation

Det er med sommerfugle i maven, at jeg er i gang med at få de sidste ting på plads, inden jeg starter praktik ved One Family Foundation i Amsterdam. Organisationen arbejder med at fremme FN's verdensmål og opskalere projekter, der hjælper os med at nå dem til 2030.

Herunder har jeg samlet nogle af de ting, jeg har gjort for at forberede mig til et godt og lærerigt projektorienteret forløb, og jeg håber, at de kan inspirere dig til at gøre det samme, inden du begynder på dit.

 

En kontrakt hjælper med at forventningsafstemme

En ting jeg har gjort meget ud af, er at sætte mig godt ind i, hvad der forventes både fra universitetets side og fra mit praktiksted – er der noget jeg skal forberede mig på? Er der specifikke krav fra mit studie i forhold til arbejdsopgaver? Jeg har gjort brug af en praktikkontrakt (Erasmus Learning Agreement), som også har virket godt som et værktøj til at få forventningsafstemt mellem AAU og praktiksted på forhånd.

Da mit praktiksted ofte har praktikanter, har de udviklet en speciel praktikant-håndbog – spørg evt. dit praktiksted, om der er ting, du skal være opmærksom på, eller om der er noget, du kan gøre for at forberede dig, inden du starter.

 

Gaab! - forsikringer og andre kedelige sager

Da jeg skal til udlandet, er der lidt flere ting at holde styr på.

For mig har forsikringer fyldt meget i mine forberedelser, da jeg fx ikke er dækket af mine almindelige forsikringer, når jeg er væk fra Danmark i længere tid. Jeg tog kontakt til Internationalt Kontor, som hurtigt hjalp mig med at tjekke, om jeg havde alle de nødvendige forsikringer.

Jeg har også skullet lave aftaler med mit studiejob omkring hvilke opgaver jeg kan tage med, og hvad der skal overlades til andre. Det er rigtig rart at have styr på, inden du tager af sted – også for din arbejdsgiver.

Elizabeth Staffe

Og så er der boligsituationen. Jeg har fået meget god hjælp gennem mit netværk. Derfor er mit bedste råd at spørge dem du kender, om de kender nogen (som kender nogen), der har kontakter dér hvor du skal hen. Nogle virksomheder kan også være behjælpelige, og ellers kan man finde frem til meget online.

 

Husk din eksamen

På mit studie (Development and International Relations) er man selv ansvarlig for at kontakte sin vejleder i forbindelse med det projekt, man skal lave sideløbende med praktikken. Det er meget forskelligt fra studie til studie, hvilke krav der stilles til projekt, praktikrapport osv. Så sørg for at tjekke din studieordning.

Jeg er allerede begyndt at søge litteratur til mit semesterprojekt. På den måde kan jeg have mere overskud når jeg starter i praktikken. Det kan selvfølgelig være svært at kende de specifikke arbejdsopgaver før du starter, men med praktikkontrakten er der en god chance for, at du i det mindste kender til hvilke område du kommer til at arbejde med.

Derudover har jeg lavet en aftale med mit praktiksted om, at jeg får tid til min opgave undervejs i forløbet.

 

Det glæder jeg mig til

Jeg glæder mig til at opleve linket mellem den teori, vi har med os fra undervisningen på AAU, og så den praktiske hverdag i en virksomhed.

Og så ser jeg frem til at få styrket mit netværk – min LinkedIn-profil skal i hvert fald opdateres og finpudses, inden jeg skal afsted, så jeg kan være klar til en masse nye netværksforbindelser. Et praktikophold giver nemlig gode muligheder for både projektsamarbejder og, hvis man er heldig, et job når man er færdig.

Og så ser jeg frem til at få styrket mit netværk – min LinkedIn-profil skal i hvert fald opdateres og finpudses, inden jeg skal afsted, så jeg kan være klar til en masse nye netværksforbindelser. Et praktikophold giver nemlig gode muligheder for både projektsamarbejder og, hvis man er heldig, et job når man er færdig.

Elizabeth Staffe

Brug virksomhedens netværk

  • Hvis den virksomhed, du er i projektorienteret forløb hos, ikke lige har en ledig stilling, kan det sagtens være, at de kender til andre virksomheder som står og mangler dine kompetencer – sørg for også at bruge det netværk som virksomheden har opbygget.
  • Trænger din LinkedIn til en makeover inden du begynder? Find LinkedIn-hjælp her