På IT-ledelse afholdes der på de 2 første semestre en praktikbørs, hvilket blev startskuddet til, hvad Oliver beskriver som det perfekte match mellem projektgruppen og virksomheden.

Det var for Oliver særligt fleksibiliteten, kontaktpersonerne og ressourcerne, som blev stillet til rådighed, der var afgørende elementer for, at projektsamarbejdet var i særklasse. Projektgruppen lavede fx interviews og observationer af omkring 16 medarbejdere i alt, hvilket slet ikke var et problem at finde hverken tid eller ressourcer til, så gruppen fik rigeligt med svar og data at arbejde med.

En motiverende og virkelighedsnær problemstilling

Selve projektet tog udgangspunkt i HMK Bilcons forandringsorienterede udfordring:

”HMK Bilcon har en fysisk mappe, som er udgangspunktet for deres produktion. Den indeholder ofte forkerte eller utilstrækkelige informationer og bliver sjældent anvendt optimalt, hvilket kan resultere i fejlproduktion og/eller forsinkelser. Her var vores opgave at identificere årsagen til problemerne, at digitalisere mappen samt at gøre den mere anvendelig”.

Den meget virkelighedsnære problemstilling med at implementere og digitalisere et system har for Oliver været enormt gavnligt, da det har givet indsigt i og kompetencer til, hvordan man som studerende kan imødekomme en procesoptimering af en virksomhed samt at opnå en forståelse for medarbejderes ønsker, og hvad man kan gøre for at undgå modstand mod forandring.

Den virkelighedsnære problemstilling var også hele drivkraften for i første omgang at indgå et projektsamarbejde med en virksomhed:

"Projektsamarbejder gør projekterne virkelighedsnære og mindre hypotetiske. Den akademiske del er minimeret, for essentielt er ”virkeligheden” uden for universitetet helt ligeglad med, hvilken forsker som sagde hvad, og mere interesseret i effekten af en given analyse, eller potentialet ved at den føres ud i livet – Det er i hvert fald min erfaring".

Et praktisk projekt, der blev til jobmuligheder

Oliver fremhæver også, at lige netop dette projektsamarbejde har adskilt sig fra andre projektsamarbejder ved forholdet mellem teori og praksis:

”Forskellen kommer klart til udtryk ved mængden af akademisk indhold, som blev krævet fra studiets side. Projektet skulle fylde lige så meget, som projekter nu plejer, men med en brøkdel af teori og helt uden videnskabsteori, hvilket gav mulighed for at udfolde os praktisk på helt nye måder”.

Lige præcis forholdet mellem teori og praksis, er Oliver heller ikke et sekund i tvivl om gjorde udfaldet for, at projektsamarbejdet udviklede sig til et jobtilbud:

”Jeg tror, det bunder i, at akademia var på bagsædet, og den praktiske info sad ved rettet".

"Vi udarbejdede desuden business cases, der understregede nødvendigheden af og effekten ved at optimere deres systemer, hvilket bl.a. blev præsenteret i kroner og øre”.

Herefter uddyber Oliver dog:

”Når jeg siger, at videnskabsteorien mm. sidder på bagsædet, så betyder det ikke, at jeg ikke synes, det er vigtigt generelt. Det kan også have sin plads i solen, men min personlige mening, når man samarbejder med virksomheder, er, at det ikke nødvendigvis er et plus, hvorfor jeg har sat pris på at kunne vælge det fra. I andre kontekster er det uhyre vigtigt, så aldrig glem, bare gem”.

Ifølge Oliver skal man bare springe ud i virksomhedssamarbejde, hvis man har modet, for man får altid noget lærerigt med.