Studerende med stor praktisk erfaring

Når jeg diskuterer mit engagement med andre mennesker, bliver de ofte overraskede over mit praktiske, studierelevante niveau: Jeg har beskæftiget mig med arkivarbejde ved Lokalhistorisk arkiv for Farsø og Omegn i 3 ½ år, arbejdet med retrodigitalisering for Sundby-samlingerne i 1 ½ år, og har også fået til opgave at omstrukturere hele Vesthimmerlands Kommunes arkivstruktur og herunder indrette et nyt arkiv, når Rådhuset i Aars flytter. Jeg har indspillet en film, sidder pt. i 2 historiske bestyrelser, og jeg skal snart i praktik på Rigsarkivet. Derudover har jeg flere interessante og udfordrende projekter på beddingen.

 

Fra teori til praksis

Jeg ved ikke, om jeg er den eneste, der har siddet med denne følelse, men at få arbejde som akademiker (inden for et meget nichepræget felt) kan være svært – i hvert fald hvis vi skal lytte til medierne, underviserne og alle de andre kloge hoveder rundt omkring. Det giver selvfølgelig også mening, fordi man egentlig ikke kan så meget, når man kommer ud på arbejdsmarkedet. Vi har alle vores teorier og vores analytiske redskaber, men hvordan vender man det til noget, som kan bruges ude på arbejdsmarkedet?

Til trods for at jeg har fået mange erfaringer efterhånden, vil jeg da gerne indrømme, at jeg indimellem føler mig lidt som kaninen fra Alice i Eventyrland – I ved, den kanin med lommeuret som løber forvildet gennem skoven i forsøget på at nå et mål, som den aldrig helt synes at nå.

Blod på tanden og nye kompetencer

Det pudsige er, at til trods for at jeg har udviklet mange kompetencer, som jeg ikke ville kunne få på universitetet – så er jeg faktisk ikke altid helt klar over, hvilke kompetencer jeg har. Forstå mig ret: Alle de job, projekter og det frivillige arbejde på den ene og den anden måde har selvfølgelig medført nogle åbenlyse kompetencer, men ofte finder jeg ud af, at jeg faktisk kan ting, som jeg ikke troede, jeg som studerende ville kunne. Det finder man ikke ud af, før man står overfor et ”problem”, der skal løses. Det er det, der giver mig blod på tanden. Det er det, der gør, at jeg har svært ved at sige nej, når jeg får chancen for at afprøve min kunnen på en ny måde. Det er det, der giver mig en fordel, når jeg skal ud at søge arbejde.

 

Som ringe i vandet

Nogle af jer tænker måske ”Hvordan har du været opsøgende?” Det er sket stille og roligt i kraft af mit første frivillige arbejde. Efter et par måneder så de et potentiale i mig, som betyder, at jeg nu kun mangler et modul for at have SLA's (Sammenslutningen af Lokalarkivers) arkivuddannelse – betalt af min frivillige arbejdsplads. På en kursusdag faldt jeg i snak med en kvinde fra et andet arkiv, som havde brug for hjælp, og det eneste, jeg sagde, var, at de måtte sige til, hvis de fik brug for hjælp; en måned senere ringede de og tilbød mig et arbejde.

 

Studierelevant arbejde baner vej for job

Jeg skylder AAU Karriere en tak for en stor del af mit gåpåmod. Ikke fordi de har givet mig en peptalk, men fordi de har inspireret mig.

For 2 år siden sad jeg i et auditorium på Fibigerstræde i Aalborg og følte mig som kaninen fra Alice i Eventyrland. Vi skulle have en karrieredag, og 2  kyndige og jordbundne kvinder fra AAU Karriere viste os nogle af alle de frygtelige grafer over arbejdsløshed blandt akademikere. Men så skete der noget overraskende: De sagde, at en af de bedste måder at forbedre sine chancer for at få arbejde bagefter er ved at gøre det, som jeg gjorde! Studierelevant og/eller frivilligt arbejde. Jeg følte mig opløftet, og derfor valgte jeg at ansøge om at komme med det EU-støttede internationale filmprojekt, Make Film Make History, som de sendte en pjece rundt om.

Nysgerrighed en nødvendighed

For et halvt år siden sad jeg til en julefrokost og faldt i snak med en medarbejder fra Vesthimmerlands Kommune. Vi begyndte at diskutere, hvordan de forholder sig til arkivvirksomhed, og et par måneder senere skrev jeg til hende for at få noget mere information. Hun inviterede mig til et møde, som jeg betragtede som en mulighed for at få noget mere at vide om, hvordan de arbejdede. En uge efter var jeg blevet tilbudt arbejde.

En stærk faglig profil

Hvis I spørger mig om, hvordan jeg tror, jeg står i forhold til mine konkurrenter, så kommer det helt an på omstændighederne, og hvem den pågældende konkurrent er! Men hvis min konkurrent er den kvinde, jeg ville have været, hvis jeg ikke havde udviklet alle disse ekstra kompetencer, så tror jeg, at jeg står ganske godt. Ikke kun på grund af mine erfaringer, men også på grund af det drive jeg har fået.

Jeg ønsker mere end noget andet at arbejde med vores fælles danske kulturarv, og jeg skal nok finde en måde at gøre det på – det er det fede ved at udvikle forskellige kompetencer: Man er ikke bundet af et nichepræget felt.

 

Leg med dit fag - få jord under neglene

Hvis jeg skal give mine medstuderende – uanset studieretning – et råd, så vil det være, at I skal lege med jeres fag. Få lidt jord under neglene og spørg jer selv, hinanden og jeres kolleger om, hvorfor det er, som det er – hvis der er noget, som ikke er helt holdbart i længden, så find ud af, hvad der skal til for at forandre det. Og for guds skyld: Lyt til jeres kolleger og overordnede, når I kommer ud på arbejdsmarkedet. De har en masse erfaring, som de vil elske at få lov til at dele med jer.