Vinder af AAU Startup Legat 2024
Maprova

Vinder af AAU Startup Legat 2024
Maprova

Vinder af AAU Startup Legat 2024
Vinder af AAU Startup Legat 2024
Grundlæggere af Maprova
Udover at modtage AAU Startup Legat har Andreas Krog Nielsen og Hans Thoft Rasmussen også har afleveret deres speciale på Virksomhedsteknologi-studiet.
Forretningsidéen opstod på overbygningen af uddannelsen, hvor de havde et forløb med BM Byggeindustri A/S i Hobro.
Efter de to stiftere i slutningen af juni dimitterede fra studiet, går de ind i Maprova-projektet på fuld tid.
"Vi var i en projektgruppe, der skulle kortlægge, dokumentere og komme med bud på optimeringer i produktionen hos BM Byggeindustri, men undervejs opdagede vi, at vores optimeringsforslag ikke kunne understøttes af data, fordi de simpelthen ikke fandtes.
Efterfølgende har vi stiftet firmaet Maprova og brugt tid på at både udvikle idéen og kommercialisere systemet samt udvide teamet, så der i dag er seks ansatte med både softwareudviklere, sælgere, designere og marketing.
Grundidéen er at give virksomheder let mulighed for at indsamle data om deres produktion, processer og ydelser via en simpel app eller skærme på arbejdspladsen. Det handler om tidsregistreringer og status på opgaver, så for eksempel en byggerivirksomhed får bedre overblik over de forskellige processer.
Det kan for eksempel være en virksomhed, der producerer badekabiner, som har brug for data om, hvor lang tid det tager at montere vægbeklædning eller gulv.
De indsamlede data bruges til blandt andet kvalitetssikring, forudsigelser, prisestimeringer og optimering af produktionen.