Spring til indhold

Ansøgning

At skrive en jobansøgning kræver, at du sætter dig grundigt ind i jobopslaget og virksomheden og taler dig og dine kompetencer ind i deres virkelighed. Men hvordan gør du det, og hvad skal du undgå?

Se ansøgningsguidenLav nemt en flot ansøgning med JofiboEksempler på cv og ansøgning

Ansøgning

At skrive en jobansøgning kræver, at du sætter dig grundigt ind i jobopslaget og virksomheden og taler dig og dine kompetencer ind i deres virkelighed. Men hvordan gør du det, og hvad skal du undgå?

Se ansøgningsguidenLav nemt en flot ansøgning med JofiboEksempler på cv og ansøgning

At skrive en ansøgning er en læringsproces, men øvelse gør mester. Der er desværre ikke nogen genveje, for den skal altid være målrettet, og virksomheden kan se, hvis den ikke er.

Der er ikke som sådan noget, der er rigtigt eller forkert, når det kommer til jobsøgning. Det kommer an på, hvem der læser din ansøgning, og hvad de godt ka' li'. Derfor er research vigtigt.

Ansøgningen ser ind i fremtiden

Mens cv'et er bagudskuende på dine erfaringer indtil nu, ser ansøgningen fremad. Her skal du vise din motivation, og hvordan du vil sætte kompetencerne i spil i det job, du søger. Jo mere konkret, du kan blive, jo bedre!

Fokusér på, hvad du kan gøre for virksomheden, og ikke hvad de kan gøre for dig.

Kom godt i gang med ansøgningen

  • Afkod jobopslaget og forhold dig til, hvordan du vil løse opgaverne
  • Research virksomheden, så du får en fornemmelse af deres fokus, kultur, sprog osv., og kan bruge det, når du målretter ansøgningen.
  • Ring gerne og stil kontaktpersonen nogle spørgsmål. Det kan gøre det lettere at skrive ansøgningen - og måske husker de dig.
  • Overvej formålet med din ansøgning: Hvad vil du gerne vise, du kan?
  • Sørg for, at din ansøgning passer til cv'et:
    • Brug pointerne fra cv’et i din ansøgning
    • Dit cv skal vise, hvor de kompetencer, du fremhæver i din ansøgning, er fra

Husk at gemme opslaget - fx som pdf. Linket forsvinder efter ansøgningsfristen. Du får brug for opslaget, hvis du bliver inviteret til samtale.

Skriv dig ind i jobbet. Forhold dig til opslaget, og skriv, hvordan du vil løse opgaverne – det er svært, men det giver point at gøre forsøget.

Sådan laver du den målrettede ansøgning

Kilde: Ballisagers rekrutteringsanalyse 2023

Hvad afgør, hvem der kommer til samtale?

78 %

vægter relevant erhvervserfaring

70 %

vægter motivation for jobbet

58 %

vægter personlige kompetencer

Brug AI til at få feedback på din ansøgning

Se et eksempel på, hvordan du med den rette prompt kan få generativ AI til at give dig brugbar feedback på din jobansøgning.

Se et eksempel med gode prompts